mboost-dp1

Shutterstock

Amerikaner får indopereret grisehjerte for første gang nogensinde

- Via DR -

57-årige David Bennett fra Maryland i USA var erklæret uegnet til at modtage et menneskehjerte og takkede derfor ja til at medvirke i et forsøg. I sidste uge fik han så indopereret et hjerte fra et genmodificeret svin, skriver DR.

Transplantationen skete på hospitalsuniversitet i Maryland, USA, og indtil videre ser operationen ud til at have været succesfuld. Det hele blev endda optaget, hvilket du kan se her.

Hjertet blev indopereret i fredags, og Bennetts krop har ikke umiddelbart afstødt det nye organ, som nu pumper i hans bryst, mens han er vågen og selv trækker vejret.

“Det er en utroligt stor nyhed med utroligt store perspektiver for patienter, som har brug for hjertetransplantation”, siger Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen og professor og overlæge på Gentofte Hospital, til DR.

Ved udgangen af 2021 stod 389 personer på venteliste i Danmark til at modtage et organ fra en donor – 17 af dem ventede på et hjerte. I øjeblikket er der ikke nok brugbare og tilgængelige hjerter til dem, der har brug for en transplantation, og derfor kan der være store muligheder i at benytte hjerter fra genmodificerede svin.

Men det åbner også for en række etiske dilemmaer. Hvem skal have menneskehjerter, og hvem skal have grisehjerter? Kan vi bare opdrætte grise for at høste deres organer? Og bliver man ved med at være et menneske, hvis ens hjerte kommer fra en gris?





Gå til bund
Gravatar #1 - FeedMe
13. jan. 2022 09:47
Det her kan umuligt være seriøst
"Kan vi bare opdrætte grise for at høste deres organer? Og bliver man ved med at være et menneske, hvis ens hjerte kommer fra en gris?"
Gravatar #2 - bleze
13. jan. 2022 11:57
Det smarte ved en genmodificeret gris, er at man måske så kan slippe for at skulle spise medicin hele livet, for at ikke frastøde organet fra en anden krop.

Jeg vil faktisk gerne have en helt ny krop, da den gamle er blevet slidt. Enten min egen DNA, men helst en opgraderet udgave måske baseret på et eller andet sexsymbol.
Så lige overføre min viden og så boote mig i en 25 års udgave.

Lidt ala The 6th day filmen :)
Gravatar #3 - FeedMe
15. jan. 2022 07:11
bleze (2) skrev:
Lidt ala The 6th day filmen :)

Så er du jo netop ikke dig - kun i andres øjne.

Du må hellere passe på den krop du har - ikke sikkert der er en plan B.
Gravatar #4 - AppleSheep
15. jan. 2022 10:33
Kunne være sjovt, hvis han gik hen og blev helt ustyrlig liderligt, efter at have fået et hjerte fra en gammel gris.
Gravatar #5 - brostenen
16. jan. 2022 17:28
Okay nice der.... Det har de bare snakket om de sidste 20 år. Fedt nok der.
Gravatar #6 - MOA
17. jan. 2022 19:39
Det bliver spændende at se om han overlever.

Fik Googlet hans navn, jøsses, han stak en mand ned med 7 stik tidligere i sit liv.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login