mboost-dp1

Sidebars

sonos ikea symfonisk højtaler møbler lampe reol anmeldelser review pris tilgængelighed / Newz.dk

IKEA / Sonos

Anmelderne: IKEA Symfonisk er den billigste måde at få Sonos-lyd i hjemmet

-

Anmelderne er glade for IKEAs og Sonos’ samarbejde, der kombinerer møbler med god højtaler-lyd.

Sonos og IKEA har sammen lavet Symfonisk-serien, der forsøger at kombinere de to selskabers populære produkter.

Resultatet er en billig reolhøjtaler og en dyrere bordlampe-højtaler, som anmelderne er positivt stemt over for.

Bordlampe-højtaleren er den dyreste af de to, men leverer også bedst lyd, da det stort set er samme højtaler som en Sonos PLAY:1 – bare med en IKEA-lampe oveni.

Reolhøjtaleren er muligvis den billigste Sonos-højtaler, man kan få fat i, men lyden er således heller ikke lige så god som selskabets andre højtalere.

Lyden imponerer dog stadig lidt, hvis man tager prisen og størrelsen i betragtning, og den skulle også fungere godt til Sonos surround sound.

Begge højtalere får ros for deres evne til at smelte sammen med møbleringen i ens hjem, hvor reolhøjtalerne f.eks. både kan hænges op og bruges som selvstændig reol eller bruges som en form for bogstøtte på en hylde.

De to Symfonisk-højtalere har dog ingen mikrofoner og kan således ikke bruges med smart-assistenter medmindre, de forbindes til en Google Home- eller en Amazon Echo-højtaler i hjemmet.

Engadget giver 86 ud af 100 til lampe-højtaleren og 84 ud af 100 til reolhøjtaleren.

The Verge giver 8 ud af 10 til lampen og 7 ud af 10 til reolhøjtaleren.

Wired giver en samlet score på 7 ud af 10 til begge Symfonisk-højtalere.

Begge højtalere kan købes i IKEA den 1. august.

IKEA Symfonisk reolhøjttaler vil koste 799 kroner og kan fås i sort og hvid.

IKEA Symfonisk bordlampe vil koste 1.699 kroner og kan også fås i sort og hvid.





Gå til bund
Gravatar #1 - SukkerFri
29. jul. 2019 12:17
Det var sqda dejligt med lidt billigere produkter til Sonos økosystem. Det er godt at se de brancher lidt ud.
Gravatar #2 - Snabeldyhr
30. jul. 2019 09:53
Jeg har læst anmeldelserne alle tre steder og det lyder lovende, så jeg tager i IKEA på torsdag og køber en af de firkantede til køkkenet.
Gravatar #4 - CBM
7. apr. 2021 19:02
men sonos er noget forbandet skrammel at sætte op ifm udskiftninger i et wifi netværk

jeg har selv bøvlet med det flere steder tidligere
Gravatar #5 - dugfrisk
7. apr. 2021 19:54

Gravatar #6 - arne_v
8. apr. 2021 00:12
IKEA? Er nørderne blevet midaldrene??

:-)

Mere spændende end:

https://www.popularmechanics.com/science/math/a360...
Gravatar #7 - dugfrisk
8. apr. 2021 15:16
IKEA!
Gravatar #8 - Claus Jørgensen
8. apr. 2021 18:16
Sonos software er desværre ret elendigt. Men det er on par for smart højtalere, de har alle sammen elendigt software.
Gravatar #9 - CBM
9. apr. 2021 09:21
Claus Jørgensen (8) skrev:
Sonos software er desværre ret elendigt. Men det er on par for smart højtalere, de har alle sammen elendigt software.

sonos kunne have et stort potentiale hvis de fikser deres software og specielt nu hvor de er partnere med IKEA
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login