mboost-dp1

nvidia grace cpu arm ai kunstig intelligens datacenter / newz.dk

Nvidia

Nvidia afslører deres første Arm-baserede CPU til datacentre og supercomputere

- Via The Verge -

Grace er Nvidias seneste Arm-baserede CPU, der er designet til datacentre.

Nvidia går på markedet med deres egen Arm-baserede CPU Grace. Grace er designet til datacentre og forskere, og lover revolutionerende ydeevne.

CPU’en er opkaldt efter programmør og matematiker Grace Hopper, og skal blandt andet hjælpe forskere med at træne kunstig intelligens og databehandling.

Det er stadig småt med specifikationerne for Grace, men CPU’ens ydeevne skyldes blandt andet en imponerende overførselshastighed. Hele 900 GB/s kan overføres mellem Grace CPU’en og Nvidias GPU’er.

Hastighederne opnås med fjerde generation af Nvidias NVLink-teknologi, og vil angiveligt kunne give 30 gange højere samlet båndbredde end de nuværende, førende servere.

Læs også: Qualcomm modsætter sig Arm-køb: Nvidia kan fungere som gatekeeper for Arm-teknologi.

Grace har allerede høstet de første bestillinger for Nvidia. Swiss National Computing Centre (CSCS) og Los Alamos National Laboratory har skrevet sig op til at bygge supercomputere med Grace.

Nvidia, Hewlett Packard Enterprise og CSCS skal sammen bygge supercomputeren Alps, der angiveligt vil være verdens mest kraftfulde, når den står færdig i 2023. Læs mere om Alps her.





Gå til bund
Gravatar #1 - arne_v
14. apr. 2021 12:41

programmør og matematiker Grace Hopper


Kvinden bag programmeringssproget Cobol. Og kontreadmiral i den amerikanske flåde. Og 79 da hun gik på pension sidste gang!
Gravatar #2 - AppleSheep
14. apr. 2021 17:56
Citat: "Hele 900 GB/s kan overføres mellem Grace CPU’en og Nvidias GPU’er."

Det der med at overføre data mellem CPU'ens RAM og GPU'ens RAM i stedet for, at have både CPU og GPU til at læse og skrive direkte på samme RAM lager, så man helt slipper for den type overførselshastigheder i computeren, er simpelthen så 2020 :D

Spøg til side. Der er godt nok nogle søriøse imponerende hastigheder.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login