mboost-dp1

Sidebars

rtx 3060 nvidia udgivelse ray tracing dlss / newz.dk

Nvidia

Nvidia ruller Resizeable BAR ud for alle RTX 3000-grafikkort

- Via The Verge -

Nvidia har samarbejdet med AMD og Intel for at understøtte Resizable BAR på nyere grafikkort.

Resizable BAR-support kommer nu til alle Nvidias RTX 3000-serie grafikkort. Det har tidligere kun været RTX 3060-grafikkortet, der har understøttet featuren.

Featuren gør det muligt for en CPU, at få adgang til mere af et grafikkorts hukommelse via en PCI Express-forbindelse. Det giver i nogle tilfælde bedre ydelse.

Sammen med AMD og Intel, har Nvidia arbejdet for at få CPU’er og grafikkort til at kunne samarbejde i forbindelse med Resizable BAR-featuren.

Resizable BAR bliver derfor muligt at få glæde af med AMD’s Zen 3-CPU’er og Intels 10. og 11. generation CPU’er.

En BIOS-opdatering eller et nyt motherboard, kan dog også være nødvendigt for at få adgang til Resizable BAR.

Læs også: Rygte: Kommende Nintendo Switch bruger Nvidias DLSS-teknologi.

Da Resizable BAR ikke giver forbedringer for alle titler, har Nvidia valgt kun at gøre featuren tilgængelig for en begrænset mængde spil.

Resizable BAR er i øjeblikket tilgængeligt i en række nyere spiltitler, herunder Cyberpunk 2077, Assassin’s Creed Valhalla og Watch Dogs Legion, men flere spil vil blive understøttet i fremtiden.

En guide til, hvordan du kan sikre dig, at dit RTX 3000-grafikkort får glæde af Resizable BAR, kan findes her.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
3. apr. 2021 04:36
lad os håbe nvidia får styr på drivernes resourceforbrug med den næste generation af grafikkort

Gravatar #2 - Mock
3. apr. 2021 17:02
Så fik jeg endelig aktiveret det på mit x299 board og 3090. til at starte med så det ud som om det ville kræve en upgrade af motherboard, da mange steder skrev at x299 ikke var supportet. Men hold da op der var mange ting som skulle ændres i bios, samt opgradering af vbios+bios+driver
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login