mboost-dp1

Shutterstock

Adobe vil sælge AI-fremstillede stockbilleder

- Via Axios -

Adobe åbner sin stockbilledtjeneste for billeder lavet ved hjælp af AI-programmer som Dall-E og Stable Diffusion, fortæller virksomheden til Axios.

Mens nogen ser de nye AI-skabelsesværktøjer som en trussel mod jobs, vælger Adobe at omfavne dem.

På sin Max-konference i oktober indikerede Adobe, at AI vil spille en stor rolle i virksomheden med henblik på fremtiden for indholdsgenerering, men sagde, at den ser AI som et supplement til, ikke en erstatning for, menneskelige kunstnere.

Adobe siger, at virksomheden nu accepterer billeder indsendt fra kunstnere, der har gjort brug af AI-programmer på samme vilkår som andre værker, men kræver dog, at de mærkes som sådan.

Andre tager en mere konservativ tilgang. Getty Images sagde for eksempel i september, at de ikke vil acceptere AI-genererede bidrag med henvisning til juridiske risici.

Læs også: Shutterstock vil begynde at sælge AI-genererede stockbilleder i samarbejde med OpenAI.





Gå til bund
Gravatar #1 - JønneTranumPaulsen
7. dec. 2022 13:57
Hmmm.

Idet at det er maskine der har lavet dem.
Hvem har så rettighederne til det?

Jeg tænker bare med de her apps der tager en håndfuld ord, så laver den et billede til dig og derfra kan man bede den om at rette det lidt til.

Hvad sker der hvis man kommer frem til et billede der ligner hinanden til forveksling?
Gravatar #2 - Hængerøven
7. dec. 2022 15:21
Det er ikke en ny problemstilling, og svaret er åbenlys, det er ejeren af maskinen der som udgangspunkt ejer produktet
Gravatar #3 - katenelson3345
8. dec. 2022 08:17
Problemet har eksisteret i et stykke tid, og løsningen er ret enkel backrooms : den person, der ejer maskinen, ejer også i det væsentlige produktet.
Gravatar #4 - JønneTranumPaulsen
8. dec. 2022 11:26
Så fik jeg ikke forklaret mig korrekt

Det er programel, det er maskinkode der genererer ud fra en række parametre.
Hvem bestemmer at ens maskine har lavet det oprindelige mesterværk, mens den anden som minder om det til forveksling er kommet frem til samme resultat med adre parametre og hva ved jeg.

lidt i stil med:
Ejer A beder sin maskine om at lave tallet 2+2+ 0,4%
Ejer B beder sin maskine om at lave tallet 15/3 + 1,05
Resultatet er ikke det samme, men gør man det 1 milliard gange mere komplekst, så kan vores øjne ikke se forkel.

Bare se hvor hysteriske firmaer er med design, navne, slogans til deres firma/produkter i dag.
Nu er det ike længere dem der laver det med noget AI - det går bare hen og giver max kage!!
Gravatar #5 - Hængerøven
8. dec. 2022 16:49
Jeg tror stadig du skal forklare dig bedre.

Om det er en Ai eller et fysisk menneske der har lavet et billede, så er ophavsretten den samme.

Og en potentiel efterligning, om end tilfældig, vil være dækket af loven på præcist samme måde.


Gravatar #6 - arne_v
8. dec. 2022 18:05
#5

Reglerne er de samme. Lovgivningen er ældre end computere og AI. Bern konventionen er fra 1886!

Men der er en forskel på hvad mennesker og AI kan.

Hvis et menneske har set et billede for nogle måneder siden og beslutter sig for at lave et billede der ligner så vil begrænsningen i det menneskelige syn, den menneskelige hukommelse og de menneskelige hænder gøre at resultatet bliver pænt forskelligt. En AI der trænes med et antal billeder vil kunne gemme et bit mønster og mange måneder senere reproducere det eksakt samme bit mønster.

Så computer ejeren har retten til det hele medmindre at AI har "genbrugt" noget fra sin træning som en anden har rettigheden til og hvor brugen ikke falder ind under acceptabel brug. Og hvordan ved computer ejeren om det er tilfældet?

(ovenstående er stort set GitHub Copilot problemet oversat fra kode til billeder)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login