mboost-dp1

huawei

Honor Vision TV bliver første Harmony OS-enhed fra Huawei

- Via The Verge -

Huawei er på vej med deres første enheder med Harmony OS som styresystem.

Huawei har løftet sløret for deres længe ventede styresystem, Harmony OS, der blandt andet skal bruges, hvis de en dag vælger at droppe Android til deres smartphones.

Men styresystemet er ikke lavet primært til smartphones, men i stedet forskellige IoT-enheder. Således er de første Harmony OS-enheder også deres Honor Vision og Honor Vision Pro TV’er.

Begge fjernsyn har en Honghu 818 octa-core-processor og en 55-tommers 4K-skærm. Pro-modellen har derudover ekstra 10 W-højtalere samt et pop-up-kamera og seks mikrofoner til videosamtaler.

De to fjernsyn bliver dog formentlig ikke udgivet uden for Kina foreløbig, da Huawei har sagt, at de indledningsvis vil fokusere på det kinesiske marked, når det kommer til Harmony OS.

Begge fjernsyn lanceres den 15. august til henholdsvis 3.799 yuan (3.592 kr) og 4.799 yuan (4.548 kroner).

Læs også Huawei afslører Android-alternativet Harmony OS.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
12. aug. 2019 09:11
Google... It's on!
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login