mboost-dp1

Sidebars

microsoft-udvikler svindler for 60 millioner kroner / Newz.dk

Microsoft

Microsoft udgiver to versioner af Office 2021: Vil være tilgængelige som engangskøb

- Via The Verge -

Microsofts næste version af Office-suiten er klar i 2021 – kommercielle og forbrugerorienterede udgaver på vej.

Den kommende version af Microsofts Office-suite, Office 2021, er beregnet til de brugere, der ikke har behov for det abonnementsbaserede Office 365.

Office 2021 er et engangskøb, der vil have support fra Microsoft i fem år, og er beregnet til både kommercielt og forbrugerorienteret brug.

Det er stadig småt med detaljer om den kommende version af Office, men man skal ikke forvente de store visuelle forandringer.

To versioner af Office 2021 udkommer i løbet af 2021: En forbrugerorienteret version og Office LTSC (Long-Term Servicing Channel), der er rettet mod kommercielle kunder.

Læs også: Microsoft tager tilløb til “omfattende visuel fornyelse” af Windows.

Microsoft planlægger at udgive en prøveversion af Office LTSC til april. En fuld udgivelse vil ske senere på året.

Office 2021 vil have support til Mac-computere, 32- og 64-bit.





Gå til bund
Gravatar #1 - MHammer
24. feb. 2021 12:33
Nu har jeg ikke brugt Office i privat regi længe, da Jeg har haft det tilgængeligt via arbejde, men har overvejet flere gange at købe det hjem. Blev dog stoppet i købe det "nyeste" da det var MS abonnementsbasseret.
Så rigtig fint at de tyr tilbage til et engangsbeløb, for der er sku rigtig meget i dag der kun er abonnementsbasseret....og det render sku op hvis man har "købt" flere produkter.
Gravatar #2 - Kian
24. feb. 2021 13:07
#1
Jeg har altid insisteret på at eje en licens til en fast installation. Jeg gider ikke have det der cloud-lort og fortrækker setup.exe.
Jeg har købt en fem Retail-keys fra https://pixelcodes.com/product/microsoft-office-pr... til mig og resten af huset og de virker glimragende. Jeg er glad.
Gravatar #3 - DrHouseDK
24. feb. 2021 14:18
Kian (2) skrev:
Jeg har altid insisteret på at eje en licens til en fast installation. Jeg gider ikke have det der cloud-lort og fortrækker setup.exe.
Jeg har købt en fem Retail-keys fra https://pixelcodes.com/product/microsoft-office-pr... til mig og resten af huset og de virker glimragende. Jeg er glad.


Hvis man er tilpas ligeglad med hvordan licensaftaler og EULA i øvrigt er strikket sammen, er det også en fin måde at forbryde sig på. :-)
Gravatar #4 - Kian
24. feb. 2021 15:28
#3
Tunneeeeeeeeeel

<seriøst>hvad mener du? er det ikke lovligt det jeg gør?</seriøst>
Gravatar #5 - DrHouseDK
24. feb. 2021 19:39
Kian (4) skrev:
<seriøst>hvad mener du? er det ikke lovligt det jeg gør?</seriøst>


Jeg kan læse HTML, men ikke eventuel sarkasme på skrift.

Jeg kan ikke gennemskue om der er en decideret _lov_ der brydes, men sandsynligheden taler for at - såfremt de gad, hvilket de ikke gør - MS kunne vinde en civilretslig sag omkring brud på deres licensbetingelser.

Meeeen... Skulle de komme efter nogen, ville de nok starte med tvivlsomme Server 2019 Datacenter og CAL-licenser. :-)
Gravatar #6 - Skak2000
24. feb. 2021 21:10
Jeg har købt en del Office 2019 til 200 kr. Når man køber får man en rabatkode på 20% til næste køb.

Man går bare ind på Http://Office.com/setup og indtaster koden. Så bliver den bundlet til ens Microsoft konto. Så man altid kan download den.

https://productkeys.dk/produkt/student-office-2019
Gravatar #7 - Kian
25. feb. 2021 07:21
#6
Når jeg køber licenser vil jeg gerne have retail-licenser - det skriver de intet om på det link du har pasted (OEM/retail)...
Gravatar #8 - sirius09
2. mar. 2021 08:15
Personligt forstår jeg i de fleste tilfælde ikke, hvorfor man ikke vil betale de 549,00 / 799,00 kr for Microsoft 365 om året.

Vælger du det billigste abonnement får du 1TB OneDrive med i den pris, og køber du deres dyreste løsning, får du 6 x 1 TB, du kan desværre ikke bruge alle 6TB på 1 OneDrive, men du kan dele den med andre, evt. familien.

For den pris får hver person mulighed for at benytte Microsoft 356 på:
1x PC/Mac, 1x tablet 1x smartphone

Køber man den til 799,00 kr. og deler man den med 6 person (inkl sig selv), så giver det en årlig pris på 133,16 kr. om året, også har du adgang til alle Office programmerne og 1TB OneDrive pr. bruger.

Det er efter min mening billigst, og en service jeg gerne vil betale for.
Deres OneDrive fungere også super godt sammen med Office programmerne, med undtagelse af Outlook.

Outlook har generelt en ide om, at den skal gemme dens datafil i Dokumenter, problemet er bare at OneDrive ikke automatisk vil synkroniserer Dokumenter, hvis der ligger en Outlook fil der, så får du at vide du skal flytte den. Lige præcis den del er bare slet ikke gennemtænkt af Microsoft.

Nu sagde jeg at jeg i de fleste tilfælde ikke forstår, at man ikke gider betale.
I de tilfælde hvor jeg godt forstår det. Der tænker jeg på fx. et ældre ægtepar, som altid har brugt Outlook, de kører med måske 2010 eller ældre, og bliver af den ene eller den anden årsag tvunget til at skulle bruge penge på den nyeste udgave.

Det kan fx. være i forbindelse med at computeren skal nulstilles, og de har hverken CD eller produktnøgle, som gør at den kan installeres igen.

De er enlig kun interesseret i Outlook, og de gider ikke betale 549,00 kr. om året, men de bliver tvunget til det, for du kan pt. kun få Outlook ved abonnement.
Her bliver det rigtig godt, at man kan lave en engangsbetaling, også har du programmet for altid.
Gravatar #9 - nwinther
2. mar. 2021 10:20
Jeg har Office365 fra arbejde - men på min private maskine bruger jeg OpenOffice. Til privat brug er det alt rigeligt og kun nogle ganske specielle features i f.eks. PowerPoint gør, at det i professionel sammenhæng kan tænkes at købe 365 (og så support naturligvis).

Jeg vil tro at 99% af alle private tekster kunne rummes af Wordpad.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login