mboost-dp1

Nvidia

Nvidia lancerer deres GeForce Now-spiltjeneste på Android-telefoner

- Via engadget -

Nvidia vil også snart lade dig streame spil direkte fra deres kraftige servere til en Android-telefon.

Microsoft er på vej med xCloud og Google er snart klar med Stadia til spil-streaming, men Nvidia har længe været i gang med deres GeForce Now-tjeneste.

Nu har Nvidia så annonceret, at GeForce Now, der dog stadig er i beta, kommer til Android-enheder senere i år.

Nvidia skriver, at spil-fans allerede har streamet 30 millioner timmers spil fra mere end 1.000 titler til PC’er, Macs og Nvidias egne Shield-enheder.

GeForce Now har den fordel sammenlignet med Google Stadia, at den kan forbindes til populære spil-platforme som Steam.

Det betyder, at det ikke er nødvendigt at købe spillet flere steder. Med andre ord kan man både spille det lokalt og i skyen med et køb.

Hvis man vil bruge GeForce Now på en Android-enhed, anbefaler Nvidia, at man bruger en Bluetooth-controller, da nogle spil vil være uspillelige uden.

Det er stadig muligt at skrive sig på en venteliste til den igangværende gratis beta. Imens satser Nvidia på, at GeForce Now lanceres i en fuld version senere i år.

Læs også Microsoft har ingen planer om en streaming-Xbox.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
20. aug. 2019 11:01
ret interessant at de forener det på den måde, mon steam på et tidspunkt vil følge trop og give samme mulighed (uden krav om abb)?

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login