mboost-dp1

Intellivision Entertainment

Ny trailer viser den familievenlige Intellivision Amico

-

Retro-konsollen Intellivision Amico ønsker at forene familier og venner med nye versioner af klassiske titler.

En ny Intellivision-konsol med navnet Amico er på vej, der kommer til at konkurrere med Sony og Microsofts nye konsoller næste år.

Selskabet bag har frigivet en ny trailer, der viser nogle af de retro-spil, man vil kunne prøve på konsollen.

Traileren gør det også tydeligt, at Intellivision Amico forsøger at finde en niche igennem familiespil, hvor man sidder sammen i samme rum, imens man spiller.

Til det formål har man udover de to retro-inspirerede touch-controllere givet mulighed for at forbinde op til otte smartphones til konsollen, der så også kan bruges som controllere.

Derudover har de tidligere sagt, at spillene til Intellivision Amico vil koste mellem tre og otte dollars, og de vil ikke have nogle former for mikrotransaktioner.

Intellivision Amico udkommer i oktober 2020 – omkring samme tidspunkt, hvor Playstation 5 og den næste Xbox forventes at udkomme.

Læs også Ny Intellivision-konsol på vej med touch-controllere og familiespil (via Railgun).





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
21. aug. 2019 07:45
øhhhh.. okay? hvis prisen bliver lav nok, kunne det da være interessant nok... men igen... intet du ikke allerede kan med en SBC

telefoner som controllere... der findes et utal af gratis apps i play store der kan gøre en android telefon til en touch baseret BT game controller

det er da fint de vil undgå microtransactions... det hører heller ikke til i retro spil og fandtes slet ikke i de oprindelige retro spil

men deres koncept er langtfra noget nyt, der er vel mere eller mindre :

- gratis apps fra play store
- SBC i pæn kasse
- MAME software variant + spil
- Hype


Gravatar #2 - speedfreak
21. aug. 2019 08:40
Sikke en vild intro!

Sidst jeg har set så vild intro var vist på Animal Planet til programmet "Se vi skal fange en hamster"

Men hvad viser den her intro egentlig? ud over vilde tekster med bling bling.

Køb en Raspberry og et par usb controller og ring til vennerne. Det koster under 500kr og kan gøres klar inden næste weekend.
Gravatar #3 - p1x3l
21. aug. 2019 11:11
Ja det lyder da rigtig grønt og endda smart at lave hardware til spille det gamle lort amen.... Hjørnedødt mennesker....
Gravatar #4 - CBM
21. aug. 2019 11:20
umiddelbart skulle man mene at markedet er mere end mættet med hardware til at køre gamle spil...

- retro hardware
- remakes af retro hardware
- moderne udstyr med emulatorer

og dette siger jeg trods jeg er en stor retro gamer enthusiast
Gravatar #5 - atke
21. aug. 2019 22:02
Nøj, hvor ser den top fesen ud, den konsol. Spillene ligner de sørgelige spil man nogen gange får med som crapware på en ny PC. Eksklusive titler / remakes på en isoleret platform, god fornøjelse. Hvis ikke man er vokset op med Intellivision, er der ikke meget gensyns glæde. Jeg har aldrig set en i Danmark i 80'erne.

Og navnet Amico ?!? Er det bare for at forvirre forbrugerne og få dem til at tro den har nogen med Amiga at gøre?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login