mboost-dp1

Pxhere

Storbritannien får selvkørende busser og taxaer i 2021

-

Selvkørende busser og taxaer rammer Storbritannien inden for få år.

De første selvkørende offentlige transport-tjenester rammer efter planen Storbritannien i 2021, skriver The Guardian.

Regeringen lancerer tre pilotprogrammer med selvkørende biler, der alle forventes klar i 2021.

Selvkørende busser med plads til 42 passagerer skal køre en 22 kilometers rute mellem Fife og Edinburgh i Skotland. Til at starte med, vil der dog være en sikkerhedsrepræsentant ombord på bussen.

Samtidig sender det private taxa-firma, Addison Lee, selvkørende taxaer ud i London, hvor de skal dække hele Greenwich-området.

Jaguar Land Rover står for det tredje pilotprogram, der er en tjeneste, hvor seks selvkørende Discovery-biler vil køre rundt i London og fungere som taxaer.

Hvis rygterne er sande, så vil Google-selskabet Waymo i mellemtiden tage titlen som den første selvkørende bil-tjeneste, da de angiveligt vil lancere sådan en tjeneste i december – læs mere her.

Nvidia

Nvidias kommende RTX 2060-grafikkort dukker op på benchmark-database

- Via Tom's Hardware -

Et Nvida Geforce RTX 2060-grafikkort er dukket op på en benchmark-database. Kortet er næsten ligeså kraftigt som en GTX 2070-GPU.

Det er nogle måneder siden, at Nvidia afslørede de første gamer-grafikkort i deres nye RTX-serie. Nu er der et nyt spor, der viser hvilke kræfter, som ligger bag deres nye, billigere RTX 2060-grafikkort. (mere…)

Google

Google Duplex rammer de første Pixel-telefoner: Kan bestille bord på restaurant

-

Google Duplex har ramt enkelte Pixel-telefoner. Det betyder, at man kan få en AI-assistent til at bestille bord på en restaurant for en.

I maj demonstrerede Google deres Duplex-teknologi, der gør, at man kan få Googles AI-assistent til at ringe op og lave aftaler for en. Nu rammer funktionen de første telefoner. (mere…)

Apple

Apple kan være på vej med en Chromecast-konkurrent

- Via Variety -

Apple kan være på vej med en billigere version af deres Apple TV som konkurrent til blandt andet Googles Chromecast.

Apple har overvejet at lave en streaming-enhed i stil med dem som Google, Amazon og Roku laver, ifølge The Information.

Dette har Apple gjort, fordi de gerne vil nå mere af markedet, da deres Apple TV er for dyrt for mange kunder med priser, der starter på 1.199 kroner i Danmark.

Apple er kun tredjestørst, når det kommer til streaming-enheder i USA med 15 % af markedet, hvor Roku er nummer et med 37 % af markedet, Amazon er nummer to med 28 % af markedet og Google er bagefter Apple med en fjerdeplads i hjemlandet.

Selskabet har længe været rygtet til at starte deres egen streaming-tjeneste, hvorfor de har grund til at ville have forstørret deres markedsandel, når det kommer til streaming-enheder.

Palm Ventures Group

Anmelderne: Den nye Palm er lille og ubrugelig

-

Anmelderne er ikke glade for den nye Palm-telefon, der er lavet til at være ens anden telefon.

Palms PDA-enheder var, ifølge nogle, med til at starte den smartphone-tid, vi nu lever i. Nu har ejerne af Palm-navnet lanceret en ny mini-telefon, der er designet til at være en minimalistisk ekstra-telefon. Den er bare ikke brugbar, ifølge anmelderne.

Palm, som telefonen hedder, er lille og sød, men måske også for lille for mange mennesker. Telefonens 3,3 tommers skærm er også overraskende god, men så løber anmelderne også tør for positive ting at sige.

Telefonen er for dyr i forhold til, at den prøver at være en ekstra, simpel telefon til dem, der gerne vil koble af.

Derudover er kameraet ringe, batterilevetiden er dårlig og telefonens størrelse begrænser bestemt indhold, som en moderne Android-telefon forventes at kunne klare.

Engadget giver 55 ud af 100 og Android Police skriver, at man kun skal købe den, hvis man elsker bittesmå gadgets, ligemeget hvor upraktiske de er.

Digital Trends har ingen positive ting at sige om Palm og giver den en halv stjerne ud af fem.

 

Apple

Efter dårligt iPhone XS-salg: Apple genstarter produktionen af iPhone X

- Via The Verge -

Apple er angiveligt begyndt at producere iPhone X-enheder igen, efter at iPhone XS og XS Max er solgt dårligere end forventet.

Apple var ellers stoppet med at sælge og producere sidste års iPhone X, men nu har dårlige iPhone XS-salg ført til, at selskabet vil producere den et år gamle telefon igen, ifølge Wall Street Journal.

Det gør Apple angiveligt, fordi de har en aftale med Samsung om at købe et bestemt antal OLED-skærme, og når iPhone XS-salget er dårligt, må de bruge skærmene på noget andet – det vil sige sidste års topmodel.

Det er nemlig også billigere at producere sidste års iPhone X.

Dette sker lige efter, at det er kommet frem, at Apple har skåret ned i antallet af producerede iPhone XS, XS Max og XR-modeller netop på grund af dårligt salg.

Specielt den billigere iPhone XR menes at have det hårdt, fordi kunderne i stedet vælger sidste års iPhone 8-modeller.

Pxhere

Dansk privatlivsfokuseret søgemaskine lukker efter tre år

- Via Data Ethics -

Findx har været det danske svar på en mere privatlivsfokuseret søgemaskine som DuckDuckGo. Nu bliver søgemaskinen lukket ned efter tre år.

Danske Findx har i nogle år været en privatlivsfokuseret konkurrent til Google, Bing og andre søgemaskiner. Nu lukker Findx ned efter tre års arbejde, skriver selskabet på deres hjemmeside.

Ligesom DuckDuckGo og Qwant er Findx en mere anonym søgemaskine, men en forskel på de to første og det danske alternativ er, at Findx selv indekserede deres søgeresultater, hvilket også var en af grundene til de lukkede ned.

DuckDuckGo og Qwant får begge søgeresultater fra tredjeparter i form af Yahoo og Microsofts Bing-søgemaskine, og dette blev Findx aldrig store nok til.

Det betød, at de ikke kunne få lov til eksempelvis at indeksere sider fra Facebook, Twitter, LinkedIn og Yelp, hvilket var et af flere problemer ved at være lille og uafhængig.

Medstifteren af Findx, Brian Rasmusson, mener nemlig, at det er en af de måder, hvorpå store spillere som Google aktivt maser mindre og uafhængige søgemaskineudbydere ud af markedet.

Udover søgemaskinen lukker selskabets adblocker med navnet Findx Privacy Control også ned, og deres mobil-app forsvinder også.

Yubico

Microsoft gør det muligt at bruge hardware-nøgler til at logge ind

-

Microsoft lader dig nu logge ind i deres tjenester med fysiske hardware-nøgler.

Microsoft fortalte tidligere på året, at de ville gøre, hvad de kunne for at afskaffe almindelige passwords, som de som besværlige. Et nyt skridt på denne vej er muligheden for hardware-sikkerhedsnøgler.

Altså kan man nu logge ind i blandt andet Skype, Office eller ens OneDrive ved hjælp af en FIDO2-kompatibel sikkerhedsnøgle som en Yubikey.

En ulempe er, at man skal bruge Microsofts Edge-browser for at udnytte denne nye login-mulighed.

Thurrot forklarer videre, hvordan man sætter det op.

Snap Inc.

Snap muligvis på vej med nye AR-kamerabriller

-

Snapchat-firmaet Snap Inc. er måske på vej med AR-kompatible briller med to kameraer indbygget.

Indtil videre har de forskellige versioner af Snaps Spectacles-briller kun haft ét kamera indbygget. Nu tippes selskabet til at være på vej med et dyrere sæt Spectacles, der har to kameraer og AR-funktioner.

Det fortæller kilder til Cheddar.

Med de to kameraer kan brillerne tilføje tredimensionelle AR-effekter til de billeder og videoer, som man fanger med kamerabrillerne.

Prisen vil være næsten dobbelt så høj som Snaps seneste Spectacles 2-briller , da disse nye AR-kamerabiller vil koste 349 dollars.

Brillerne med kodenavnet Newport bliver angiveligt lanceret inden året er omme.

Amazon

Stort Amazon-læk afslører kunders navne og mail

- , indsendt af arne_v

Amazon-kunders navne og mail er blevet lækket på Amazons egen hjemmeside.

Få dage før Black Friday har Amazon lidt et stort data-læk. Lækket betød, at flere af deres kunders navne og mail-adresser lå frit tilgængeligt på Amazons egen hjemmeside.

Det skriver The Guardian.

Amazon har skrevet en mail til dem, der er påvirkede af lækket, men nægter samtidig at give nogle informationer om, hvem og hvor mange, der er påvirket.

I mailen står der, at en teknisk fejl har ført til, at selskabets hjemmeside har afsløret ens email-adresse og navn eller bare ens email-adresse.

Der står videre, at det ikke er noget, som kunden har gjort, der er skyld i problemet, og at kunden ikke behøver at ændre password eller gøre mere.

Sikkerhedschefen hos CensorNet, Richard Walters, fortæller, at dem der er påvirket af lækket skal ignorere Amazons råd og ændre deres password hurtigt.