mboost-dp1

Wikimedia

Apple-verdensrekord: Først firma med værdi på en billion dollars

- Via Computerworld - , indsendt af arne_v

Apple er det første firma i verden, der har en værdi på en billion dollars.

Siden årsskiftet er Apple-aktien steget med mere end 20 procent, hvilket nu altså har sikret it-giganten en værdi på en billion dollars – det vil sige 1000 milliarder dollars.

Apple er med en sikker afstand den mest værdifulde virksomhed i verden efterfulgt af henholdsvis Amazon og Googles moderselskab Alphabet.

Samsung har for nyligt udgivet en række reklamer, der gør grin med Apple og deres smartphones, som altså dog har sikret dem denne nye verdensrekord – læs mere om de videoer her.

Corning Inc.

Ny smartphone-beskyttelse er dobbelt så stærkt: Gorilla Glass 6 er snart klar

- Via TechRepublic -

Den nye version af Cornings Gorilla Glass kommer snart til smartphones.

Corning laver glasset til mange smartphone-skærme, og Gorilla Glass 6 er den næste version af det hårdføre glas, der kommer til smartphones og tablets om nogle måneder.

Det nye glas skulle være dobbelt så stærkt som Gorilla Glass 5.

Corning-chefen Scott Forester fortæller, at de har laver rundspørger til deres kunder igennem de sidste par år, og de har fundet ud af, at kunderne taber deres telefoner i gennemsnit syv gange om året.

Halvdelen af gangene er der tale om et meters fald. Derfor har de både fokuseret på, at glasset skal kunne klare højere fald, men specielt også på, at glasset skal kunne holde til mange fald.

I gennemsnit kunne en telefon med Gorilla Glass 6 holde til at blive tabt 15 gange med en meters højde.

Samsung har selv fremstillet deres egen ubrydelige skærm – læs mere om den her.

Samsung

Samsung afslører ny tablet-konkurrent til iPad Pro

- Via TechSpot -

Samsung har afsløret Galaxy Tab S4 – en ny konkurrent til iPad Pro om skole- og arbejdsopgaver.

Samsungs nye tablet har nemlig fået en funktion, der hedder Dex. Det er en ny mode, der kan gøre Android-tabletten til en form for desktop.

Med Dex kan du enten bruge tabletten som en laptop sammen med et tastatur, eller man kan forbinde den til en computerskærm og bruge den som en desktop.

Dex-mode er Android-baseret, men det er muligt at minimere, lukke og ændre størrelse på vinduer, ligesom det er tilfældet med eksempelvis en Windows-computer.

Tab S4 har en 10,5 tommers skærm med en opløsning på 2560 x 1600, 4 GB RAM, 64 GB lagerplads, en Snapdragon 835-processor, et 13-megapixel kamera og et stort 7.300 mAh-batteri, som ifølge Samsung kan få tabletten til at holde strøm i 16 timer med video kørende.

Samsung Galaxy Tab S4 kommer til Danmark i slutningen af august til en pris på 5.499 kr. for WiFi-versionen og 5.999 kr. for 4G-versionen.

Flickr - mohdrais

Kommende iPhones får formentlig dual SIM-understøttelse

- Via 9to5mac -

Alt tyder på, at næste række iPhones fra Apple vil understøtte to SIM-kort.

Tidligere rygter har også har peget i den retning, men derudover så er der fundet nogle linjer kode i femte beta-version af iOS 12 til udviklere, der også viser, at kommende iPhones nok vil have dual SIM-understøttelse.

Koden refererer mere specifikt til “secondSimStatus”, “secondSimTrayStatus” og “isDualSimDevice”.

De iPhones, der kommer senere på året, vil dog ikke komme med chips fra Qualcomm – læs mere om det her.

Atari

Tesla tilføjer Atari-spil til bil-skærm: Brug rattet til at spille

- Via The Verge -

Tesla er på vej til at tilføje klassiske Atari spil til skærmen i bilen, hvor de vil lade spilleren bruge rattet til at styre.

Elon Musk fortæller på Twitter, at en række Atari-spil vil kunne spilles på Tesla-skærmen efter den kommende opdatering om fire uger.

Musk håber på at kunne inkludere “Tempest”, “Missile Command” og “Pole Position”,  hvor sidstnævnte skal kunne kontrolleres via rattet – når bilen holder stille vel at mærke.

Elon Musk var senest selv en del af en kontroversiel sag, hvor han blev uvenner med en af de dykkere, der reddede 12 drenge ud af en grotte i Thailand, hvilket fik Tesla-aktien til at falde – læs mere her.

Turing Space Industries

Tidligere Nokia-ansatte laver telefon med dobbelt-skærm og 60 MP-kamera

- Via engadget -

Turing, grundlagt af tidligere Nokia-ansatte, er på vej med en ambitiøs telefon med dobbelt-skærm og et kamera på 60 megapixel.

Finske Turing blev grundlagt af tidligere Nokia-ansatte i 2015 med kinesisk støtte og er nu på vej med deres HubblePhone, der skulle være klar i starten af 2020.

Telefonen har to skærme, hvor den ene kan drejes ud, når der eksempelvis skal tages billeder eller optage video med dens 60 megapixel kamera, der er at finde i dens cylinderformede top.

Udover dette kamera vil der sidde et dobbelt-kamera på den ene skærms forside og et kamera mere på forsiden af skærmen, der kan drejes ud.

Telefonen skal efter planen have en Snapdragon 855-processor, der dog stadig ikke er blevet annonceret af Qualcomm. Derudover vil Hubblephone få 5G-support.

Turing Space Industries erklærede sig selv konkurs tidligere på året og har haft problemer med at færdiggøre smartphones som deres krypterede telefon, der skulle have været ude i 2015, men stadig ikke har set dagens lys.

HubblePhone er på nuværende tidspunkt prissat højt til 2.749 dollars, når den muligvis kommer i første kvartal af 2020.

huawei

Huaweis nye Note-telefon har en 7-tommers skærm

- Via The Verge -

Huawei forstørrer deres nye Note-telefon og giver den en 7-tommer skærm.

Honor Note 10 er således efterfølgeren til Huaweis Honor Note 8, der havde en lidt mindre skærm på 6,6 tommer.

Det er dog ikke første gang Huawei har lavet en telefon med en 7-tommers skærm, da de før har lavet Huawei MediaPad X2 – også med syv tommer.

Honor Note 10 fås med enten 6 GB eller 8 GB RAM, en Kirin 970-processor, 64/128 GB lagerplads, en AMOLED-skærm med en opløsning på 1080 x 2220 og et stort batteri på 5.000 mAh – dog uden jackstik.

Samsung gav deres store Galaxy Note 8 en skærm på 6,3 tommer. Det vides endnu ikke, om Samsung også vil forstørre deres kommende Note-telefon med Galaxy Note 9, som de har teaset på det sidste – læs mere om det her.

Stanford University

VR-maskine lader dig føle virtuelle objekter

- Via New Atlas - , indsendt af Skak2000

Et universitetsprojekt lader dig føle virtuelle objekter i virtual reality.

Projektet kommer fra et universitet i Stanford, hvor de således har gjort det muligt at mærke objekter i VR i realtid.

En plade med en række metalpinde reproducerer i grove træk objekterne, som man virtuelt ser i VR-brillen.

Samtidig kan pladen bevæge sig rundt, så man på denne måde kan siges at flytte sine virtuelle hænder rundt i de omgivelser, som man ser.

Indtil videre er hver pind syv kvadratmillimeter, men med mindre pinde vil det være muligt at simulere objekterne mere detaljerede.

Ifølge et læk har Apple også et AR/VR-hybrid-headset på vej – læs mere om det her.

Uber

Uber lukker for afdeling: Slut med selvkørende lastbiler

- Via CNN - , indsendt af arne_v

Uber har lukket for deres afdeling, der arbejdede med selvkørende lastbiler.

I stedet vil virksomheden fokusere på almindelige, selvkørende biler.

Uber vil ikke fortælle, hvor mange ansatte beslutningen rammer, men de har planer om at forflytte ansatte til andre relevante afdelinger.

Uber overtog startup-firmaet Otto i august 2016 og har siden testet selvkørende lastbiler.

Overtagelsen af Otto fik Google til at sagsøge Uber, da Otto-skaberen var en tidligere Google-ansat, som downloadede en masse filer hos Google, inden han startede Otto. En sag som endte i forlig – læs mere her.

Nvidia

Nvidia lover overraskelser til Gamescom: Geforce GTX 1180 og 1170 forventes

- Via newz.dk - , indsendt af modgaard

Den 20. august, ved Gamescom, vil Nvidia formenligt afsløre deres GTX 1180 og 1170-grafikkort.

Nvidia skriver nemlig om store overraskelser som en del af deres GeForce Gaming Celebration den 20. august under Gamescom, hvilket kunne forventes at betyde en afsløring af deres Geforce GTX 11-serie.

Nylige rygter har også lydt på, at Geforce GTX 1180 udkommer den 30. august, GTX 1170/1180+ den 30. september og GTX 1160 skulle komme den 30. oktober.

Tidligere på året blev specifikationerne på Geforce GTX 1180 tilsyneladende lækket på nettet – læs mere om dem her.