mboost-dp1

Samsung

Samsungs ubrydelige skærm klarer tests

- Via engadget -

Samsungs nye Samsung Display er ubrydelig i tests.

Underwriters Laboratories har testet og godkendt den ‘ubrydelige’ skærm fra Samsung.

Her blev plastic-skærmen udsat for adskillige tests – blandt andet blev den tabt fra over en meters højde hele 26 gange samt udsat for ekstreme temperaturer.

I nedenstående video bliver den endda slået med en hammer.

Facebook

Kina smider Facebook-hub på porten

- Via New York Times - , indsendt af arne_v

Facebooks annoncerede planer om en innovationshub i Kina levede kun i én dag – nu har de kinesiske myndigheder annulleret tilladelsen.

Onsdag havde Facebook ellers fået en tilladelse til at åbne en såkaldt innovationshub i Zhejiang.

Facebooks kinesiske datterselskab var registeret i nogle få timer, men blev aldrig godkendt af Cyberspace-administrationen i Kina.

Projektet havde til formål at støtte kinesiske udviklere og start-ups, men heller ikke denne gang fik Facebook hul igennem til det lukrative kinesiske marked.

Facebook blev blokeret i Kina i 2009.

SXC - miamiamia

Borgerforslag vil indføre ny dansk tid

- Via Danmarks Radio -

En gruppe danskere vil have de danske politikere til officielt at indføre UTC-tid som ny dansk tid.

Det sker, fordi en gammel dansk lov – Lov om Tidens Bestemmelse (LOV nr 83 af 29/03/1893) – siger, at tiden i Danmark skal bestemmes med middelsoltiden for den 15. længdegrad øst for Greenwich tæt på Gudhjem på Bornholm.

Sådan sker det i praksis ikke i dag. I stedet følger vi i Danmark den internationalt aftalte Coordinated Univeral Time (UTC) – i Danmark UTC+1.

For der er forskel på de to tider, der kan svinge med op til et halvt sekund.

Bornholmertiden fastsættes i forhold til Jordens rotation, imens UTC fastsættes af svingningerne i et atomur.

Derfor vil et borgerforslag nu have politikerne til officielt at indføre UTC som lovbestemt dansk tid.

Synaptics

Højesteret skal afgøre: Politiet vil tvinge din telefon op

- Via Politiken - , indsendt af Skak2000

Politiet må gerne tvinge dig til at låse din telefon op, mener byretten og landsretten – nu skal Højesteret tage stilling.

Det sker efter en sag sidste år, hvor en mistænkt for million-svindel af politiet fik sin tommelfinger tvunget på sin telefon, som dermed blev åbnet.

Politiet sammenligner det med en ransagning af et hus, hvor et låst skab bliver tvunget op med magt.

Det er den mistænkte uenig i – nu skal spørgsmålet afgøres ved Højesteret.

Senest har en domstol vedtaget, at efterladte arver data fra de afdøde – læs om den sag her.

Tommy Hilfiger

Smart-tøj belønner kunderne via app

- Via engadget -

Tøjmærket Tommy Hilfiger vil opmuntre kunderne til at bruge deres tøj mere ved brug af bluetooth-smart-tags.

Det drejer sig om modeserien Tommy Jeans Xplore, der bruger smart-tags til at spore kunderne med en app.

Idéen er, at kunden får point og fordele desto mere tøjet beviseligt bruges, hvilket opgøres af appen.

Til gengæld får Tommy Hilfiger gratis reklame i bybilledet, hvor tøjmærket forventeligt bruges endnu mere.

Du kan også snart købe en smart-ring til dit smart-tøj – læs mere om den historie her.

Facebook

GDPR får Facebook-aktien til at falde med 25 procent

- Via Reuters -

Cambridge Analytica-skandalen og GDPR rammer nu Facebook hårdt.

Facebook-aktien er faldet med 25 procent, efter det er kommet frem, at Facebook kommer til at miste mange penge i fremtiden.

Efter Cambridge Analytica-skandalen har Facebook investeret massivt i bedre håndtering og beskyttelse af data, hvilket koster dyrt.

Samtidig har GDPR åbnet op for, at brugerne fravælger målrettede annoncer, hvilket er dem, der betaler bedst.

Efter GDPR blev Facebook sagsøgt for 3,7 milliarder euro – læs om det her.

Reuters/Robert Galbraith

Næste iPhone bruger ikke chips fra Qualcomm

- Via engadget -

Når den næste iPhone-model kommer senere på året, bliver det uden chips fra Qualcomm.

Det er Qualcomm-chef George Davis, der afslører, at Apple ikke bruger chips fra Qualcomm til den nye iPhone.

I stedet forventes det, at Intel overtager opgaven, da de er de eneste – foruden Qualcomm – der har leveret chips til Apple i nyere tid.

Også på markedet for OLED-skærme har Apple søgt nye græsgange. Her skal LG konkurrere med Samsung.

Tidligere på året modtog Qualcomm en bøde fra EU på grund af monopol-aftale om chips til Apple – læs om det her.

Copenhagen Suborbitals

Skovbrande forhindrer dansk raketforsøg

- Via TV 2 -

Copenhagen Suborbitals’ raketopsendelse i morgen d. 28. juli er blevet udskudt.

Det skyldes de svenske skovbrande, der betyder, at de svenske luftfartsmyndigheder ikke kan prioritere opsendelsen på Bornholm.

Derfor har de danske raket-amatører fået et forbud imod opsendelsen af Nexø II – læs mere om raket-forsøget her.

26 Copenhagen Suborbitals-medlemmer var ellers sejlet til Bornholm med raketten, men må altså nu vente til weekenden d. 4.-5. august – hvis altså de svenske skovbrande er under kontrol til den tid.

Copenhagen Suborbitals arbejder på at blive den første gruppe amatører til at sende et menneske i rummet svarende til 100 kilometer over Jordens overflade.

Google Inc.

Google udgiver sidste beta-test af Android P

- Via The Verge -

Du kan nu teste beta 4-udgaven af Android P.

Google har frigivet den sidste beta-udgave af Android P inden den endelige release næste måned.

I teorien burde du uden problemer selv kunne teste beta 4 på din telefon.

Der meldes ikke om bugs eller problemer med beta 4, der vil være så godt som lig med den endelige udgave af Android P.

Læs mere om Android P lige her.

Epic Games Inc.

Forskere finder flydende vand på Mars

- Via Politiken - , indsendt af arne_v

Der kan være liv på Mars.

En radar på et rumfartøj har tilsyneladende fundet en sø af flydende saltvand 1,5 kilometer under isen på Mars.

Søen er 20 kilometer i diameter og findes på planetens sydlige pol.

Forskerne bag fundet vurderer, at der kan være mikrobiologisk liv i søen.

Det er et italiensk forskerhold, som står bag fundet. I de seneste tre år har de samlet radarsignaler, som er blevet indhentet af Det Europæiske Rumprograms rumfartøj, Mars Express.

Nu skal det undersøges, om der rent faktisk er liv i søen.

Tidligere på året fandt NASA-robot spor efter muligt liv på Mars – læs om det her.