microsoft xbox project scarlett bagudkompabilitet xbox one 360 spil liste / Newz.dk

Microsoft

Project Scarlett kommer til at kunne køre spil helt tilbage fra den første Xbox

Tusindvis af Xbox-, Xbox 360- og Xbox One-spil vil kunne spilles på Project Scarlett, Microsofts næste konsol.

Imens Sonys Playstation 5  muligvis kun vil kunne køre PS4 og PS5-spil, så overgår Microsoft dem med deres næste Xbox, med kodenavnet Project Scarlett, da den vil kunne køre spil helt tilbage til den originale Xbox.

Det vil sige, at deres bagudkompabilitets-program fra Xbox One fortsættes, så Scarlett kan køre spil fra Xbox One, Xbox 360 og fra den originale Xbox. 

Der er dog en dårlig nyhed i denne sammenhæng. Det ‘backward compatibility’-projekt, som Microsoft startede i 2015, har nemlig fået sine sidste spil.

Det betyder, at bagudkompabilitet på Xbox One og Project Scarlett kun vil gælde for de spil, der allerede er tilføjet til tjenesten.

Microsoft skriver nemlig, at de ikke har planer om at tilføje flere titler fra den originale Xbox eller Xbox 360.

Siden 2015 har Microsoft tilføjet mere end 600 spil til tjenesten, og de har endda gjort det muligt at spille flere af spillene i 4K på en Xbox One X, hvilket betyder, at det samme vil være muligt på Project Scarlett.

Se listen med spil, der er tilføjet til ‘backward compatibility’-projektet her.





Gå til bund
Gravatar

#1 CBM 12. jun. 2019 06:24

"Project Scarlett kommer til at kunne køre spil helt tilbage fra den første Xbox"

bortset fra at

"bagudkompabilitet på Xbox One og Project Scarlett kun vil gælde for de spil, der allerede er tilføjet til tjenesten."

så misvisende overskrift?

alt eller intet Microsoft... Der er rigeligt med alternativer!
https://fricomputer.dk https://retrohardwareheaven.blogspot.com/ #ComeToTheDuckSide www.duckduckgo.com, AMD + ASUS = kvalitet! #BringBackTheKeyboard #JackOn SailfishOS rocks! Stop using Google search.. use https://justsearchportal.com/ instead (includes DuckDuckGo)
Gravatar

#2 graynote 13. jun. 2019 04:20

Så den er IKKE bagudkompatibel - man har bare automatisk licens til nye, kompatible versioner af udvalgte spil, hvis man har det originale.

Så den er faktisk OVERHOVEDET ikke bagudkompatibel.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login