mboost-dp1

Sidebars

ransomware cd project red hacking / newz.dk

Shutterstock

Rapport fremhæver skræmmende statistik: 50.000 ransomware-angreb udført efter Exchange Server-sårbarhed

- Via DataBreachToday -

En rapport fra cybersikkerhedsfirmaet Check Point Research finder 50.000 ransomware-angreb mod ikke-patchede Exchange-servere. 

I løbet af de sidste seks måneder er der sket en 57 procent forøgelse af ransomware-angreb mod sårbare Exchange-servere.

Det er resultatet af en rapport fra sikkerhedsfirmaet Check Point Research, der også fremhæver, at angrebenes hyppighed stiger. I 2021 alene er der sket en ni procents månedlig stigning.

Angrebene er ifølge Check Point Research koncentreret omkring USA, der er udsat for 49 procent af alle angrebene.

USA er et af de lande, hvor firmaer bruger Microsoft Exchange mest. Samtidigt har amerikanske firmaer som regel også penge til at betale løsesummen for et ransomware-angreb.

Læs også: Microsoft fjerner Exchange Server-hackingmetode: Hæmmer forståelse af angreb, siger kritikere.

De sidste tal fra Microsoft viser, at mere end 92 procent af alle Exchange-servere er blevet patchede.

Sideløbende med den voldsomme stigning i ransomware-angreb er der også sket en 53 procent forøgelse af angreb med malware-typen WannaCry.

WannaCry-malwaren er dermed fortsat den mest populære malware blandt hackere.

Rapporten fra Check Point Research kan findes her.





Gå til bund
Gravatar #1 - DrHouseDK
6. apr. 2021 14:00
Hvis deres rapporter er lige så lækre og stabile som deres firewalls... Okay, jeg finder selv ud.
Gravatar #2 - Hack4Crack
6. apr. 2021 21:23
#1 De lagkage diagrammer kan falde sammen når som helst.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login