De danske kommuner skal skrue op for digitaliseringen

#0

Der er nogle gode ting, noget ligegyldigt BS, noget rigtigt men måske ikke realitisk og nogle ting som skyder totalt ved siden af.

At borgerne kan tale med kommunen via video møde fremfor at skulle møde personligt op virker som en glimrende lavpraktisk ting.

Kunstig intelligens til tidlig opsporing og forebyggelse af sygdom lyder godt men sker nok ikke imorgen og sundheddsektoren hører slet ikke under kommunerne.

Der er et stort problem med digitalisering og mennesker som slet ikke er med på computer og mobiltelefon. De hævder at ville gøre noget ved det. Men kan de? Og hvis de kan hvorfor er det så ikke sket før?

At løse arbejdskraftsproblemet med digitalisering af sagsbehandlingen er en katastrofal ide. Sagsbehandling er ikke en kommunal kerneopgave. De kommunale kerneopgaver er at hjemmehjælpere til pensionisterne, folk som fylder asfalt i huller i vejene etc.. Og de kan ikke digitaliseres.

#1 Der er masser af sundhedsarbejde i kommunerne. Du nævner selv hjemmehjælperne
Hvis man via teknologi kan hjælpe ældre borgere med medicin, væske, og ernæring, eller holde øje med vægt, balance, søvnmønster eller andre helbredsmæssige faktorer, kan man målrette hjemmehjælperens indsats bedre.
Spørgsmålet er så om borgerene er interesseret i at blive overvåget på de nævnte parametre.

Prisen for overvågningsudstyret er sikkert ret højt, men en indlæggelse er absolut heller ikke billig.

@1 og @2
Der er masser af opgaver i plejen, som kan løses eller lettes med teknologi. Medicinopgaven, tryghedsbesøg o.a. kan for manges vedkommende klares med såkaldte skærmbesøg og medicinrobotter mv.

På undervisningsområdet er man allerede langt, og corona-nedlukningerne viste måder at supplere eller kompensere ift. undervisning som ellers ville være tabt.

I administrationen er mødeafholdelse og support også forbedret og produktiviteten er øget.

Der er ligeledes også et generationsskifte undervejs, hvor medarbejderne i alle sektorer er "digitalt indfødte" og ikke skrækslagne for ny teknologi.

Så hjælper det selvfølgelig også, at der ikke er tale om en spareøvelse, men om at supplere de eksisterende hænder.

nwinther (3) skrev:

Der er masser af opgaver i plejen, som kan løses eller lettes med teknologi. Medicinopgaven, tryghedsbesøg o.a. kan for manges vedkommende klares med såkaldte skærmbesøg og medicinrobotter mv.

Ja, lad os skære det menneskelige aspekt HELT fra. Husk på at vi stadig skal 20-30 år frem før vi kan forvente at alle ældre har stiftet bekendtskab med videosamtaler etc. - indtil da (og selv efter - efter min mening) skal der mennesker til.

Ellers er vi fremme hvor den ældre udelukkende er et tal og intet andet.

DrHouseDK (4) skrev:

nwinther (3) skrev:

Der er masser af opgaver i plejen, som kan løses eller lettes med teknologi. Medicinopgaven, tryghedsbesøg o.a. kan for manges vedkommende klares med såkaldte skærmbesøg og medicinrobotter mv.

Ja, lad os skære det menneskelige aspekt HELT fra. Husk på at vi stadig skal 20-30 år frem før vi kan forvente at alle ældre har stiftet bekendtskab med videosamtaler etc. - indtil da (og selv efter - efter min mening) skal der mennesker til.

Ellers er vi fremme hvor den ældre udelukkende er et tal og intet andet.

Du forstår det vist ikke. Det handler ikke om at være social - det handler om at løse en sundhedsmæssig eller praktisk opgave. Og vi har ikke hænderne.

Viborg Kommune udfører en kæmpe del af deres sygeplejeopgaver gennem videobesøg. Deres sygeplejebesøg har skåret besøgenes varighed ned fra gennemsnitligt 12 minutter til 1½ minut. Derudover sparet kørsel, derudover højere rettidighed.
Om noget vil det gøre det muligt at sætte mere tid af til dem som virkelig har behovet.

Det er sådan set ikke væsensforskelligt fra sygehuset, hvor lægen ikke er ansat for at holde dig i hånden og lytte til dine historier - men til at udføre et kirurgisk indgreb eller en medicinsk løsning.

Vil du have et videoopkald, når du skal hitte rede i din medicin, eller vil du have et fysisk besøg - nogle gange (og de andre gange må du så selv sidde med det). For dét bliver alternativet.

Diskill (2) skrev:

#1 Der er masser af sundhedsarbejde i kommunerne. Du nævner selv hjemmehjælperne
Hvis man via teknologi kan hjælpe ældre borgere med medicin, væske, og ernæring, eller holde øje med vægt, balance, søvnmønster eller andre helbredsmæssige faktorer, kan man målrette hjemmehjælperens indsats bedre.

Kommunerne driver hjemmehjælpen og forskelligt andet.

Men vi taler om noget som er leading/bleeding edge medicinsk forskning.

Jeg kan ikke se basis for noget.

Sådan lidt mere hårdt: nogen som ikke kan sørge for at pensionister får vasket gulv er næppe istand til at opfinde et revolutionerende helbreds AI system.

Diskill (2) skrev:

Spørgsmålet er så om borgerene er interesseret i at blive overvåget på de nævnte parametre.

Prisen for overvågningsudstyret er sikkert ret højt, men en indlæggelse er absolut heller ikke billig.

Andet aspekt.

nwinther (3) skrev:

Der er masser af opgaver i plejen, som kan løses eller lettes med teknologi. Medicinopgaven, tryghedsbesøg o.a. kan for manges vedkommende klares med såkaldte skærmbesøg og medicinrobotter mv.

På undervisningsområdet er man allerede langt, og corona-nedlukningerne viste måder at supplere eller kompensere ift. undervisning som ellers ville være tabt.

I administrationen er mødeafholdelse og support også forbedret og produktiviteten er øget.

Der er naturligvis nogle praktiske ting som kan løses effektivt med brug af teknologi.

nwinther (5) skrev:

det handler om at løse en sundhedsmæssig eller praktisk opgave. Og vi har ikke hænderne.

Jeg tror faktisk at man har hænderne.

Men de hænder man har laver det forkerte og er eventuelt de forkerte hænder.

Der mangler helt klart hænder i hjemmehjælpen til at vaske gulv hos pensionisterne.

Men der er masser af hænder til at kontrollere dem der skulle vaske gulv, behandle ansøgninger og udsende pressemeddelser om at kommunen gør det godt.

arne_v (8) skrev:

nwinther (5) skrev:

det handler om at løse en sundhedsmæssig eller praktisk opgave. Og vi har ikke hænderne.

Jeg tror faktisk at man har hænderne.

Men de hænder man har laver det forkerte og er eventuelt de forkerte hænder.

Der mangler helt klart hænder i hjemmehjælpen til at vaske gulv hos pensionisterne.

Men der er masser af hænder til at kontrollere dem der skulle vaske gulv, behandle ansøgninger og udsende pressemeddelser om at kommunen gør det godt.

Hvor mange SOSU'er har din kommune ansat?
Hvor mange af disse "kontrollører", ansøgningsbehandlere og kommunikationsfolk, har den ansat?

Gulvvask forekommer i øvrigt formentlig ikke i kommunens servicekatalog. Der er mere fokus på sårpleje, øvre- og nedre toilette, støttestrømper, ernæring og - især - medicinhåndtering.
Det er en desavouering af sosu'ernes arbejde, at nedgøre dem til gulvvaskere.
Du er bedre end dét, Arne.

nwinther (9) skrev:

Gulvvask forekommer i øvrigt formentlig ikke i kommunens servicekatalog. Der er mere fokus på sårpleje, øvre- og nedre toilette, støttestrømper, ernæring og - især - medicinhåndtering.

Sårpleje og medicinering må falde under hjemmesygeplejen ikke under hjemmehjælpen.

Personlig hygiene og mad er hjemmehjælps opgaver. Men det er rengøring også.

nwinther (9) skrev:

Det er en desavouering af sosu'ernes arbejde, at nedgøre dem til gulvvaskere.

Ifølge moderne dansk tankegang: sikkert. Men ikke efter min tankegang.

Gulvvask er nyttigt arbejde som hjælper kommunens borgere.

At lave en powerpoint til borgmesteren som viser det gennemsnitlige antal minutter brugt på gulvvask i kommunen over tid hjælper ikke kommunens borgere.

Det sidste anses typisk som værende finere end det første.

Men jeg synes at det er oplagt at det første er finere.

nwinther (9) skrev:

Hvor mange SOSU'er har din kommune ansat?
Hvor mange af disse "kontrollører", ansøgningsbehandlere og kommunikationsfolk, har den ansat?

Min kommune er næppe repræsentativ for diskussionen. :-)

Men man kan jo se på tallene. Ifølge KL fordelte de kommunalt ansatte sig i 2018 på:

LVU 38100
MVU 200200
KVU 10800
faglærte 154500
ufaglærte 107800

LVU + MVU + KVU - 65000 lærere - 25000 pdagoger + 40000 HK'ere = ca. 198000
faglærte + ufaglærte + 65000 lærere + 25000 pdagoger - 40000 HK'ere = ca. 311000

Der er sikkert lidt flere justeringer som skal laves, men jeg tror at det er et godt gæt at sige at ca. 40% af de kommunalt ansatte er "overhead".

Og da overhead typisk for betydeligt mere i løn end dem der laver arbejdet, så repræsenterer de 40% nok snarere 60% af lønomkostningerne.