Facebook er nu endnu engang røget ind i problemer med privatlivsindstillinger. Øjensynligt er der en “fejl” (som hothardware udlægger det) i den nuværende Facebook App til IOS, som betyder at kameraet er tændt mens man bruger app’en – selvom man ikke bruger kamera-funktionen i app’en.
Fejlen blev fundet af en bruger der scrollede ned igennem sin nyhedsstrøm og stødte på et element med kameraet tændt. Fejlen formodes derfor at være todelt; det ene er et element i Facebook-appen der viser hvad et andet baggrunds-element laver, og det andet er et baggrunds-element der altid har kameraet tændt.
Det er usikkert om dataen fra kameraet overhovedet bliver brugt til noget, men uagtet så er fejlen er ikke heldig for Facebook, der igennem det meste af 2019 har været plaget af spørgsmål vedrørende deres persondatapolitik – eller mangel på samme.