mboost-dp1
Optag IT uddannelser i DK
https://www.computerworld.dk/art/257354/faerre-ung...
Baggrund:
https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/so...
Den korte version:
antal optagne IT uddannelse samlet: 7293 til 6901
Fordeling:
erhvervsakademi: 2376 til 2310
professions bachelor: 964 til 973
bachelor: 3953 til 3618
Så færre danske IT folk fremover med gennemsnitligt kortere uddannelse.
Rigtigt godt for Indien!!
Baggrund:
https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/so...
Den korte version:
antal optagne IT uddannelse samlet: 7293 til 6901
Fordeling:
erhvervsakademi: 2376 til 2310
professions bachelor: 964 til 973
bachelor: 3953 til 3618
Så færre danske IT folk fremover med gennemsnitligt kortere uddannelse.
Rigtigt godt for Indien!!
#1
Og alle der har søgt ind på Datalogi og IT Ingeniør er blevet optaget (med undtagelse af et par stykker på DTU, ledige pladser i resten af landet), med et adgangskvotient på under 7.
Problemet er jo nok nærmere at vi har for mange uddannelsesmuligheder i Danmark. Og ITU som er det eneste sted der udbyder et mix mellem klassisk datalogi og moderne software engineering, er også det eneste sted hvor det faktisk var nødvendigt at have et gennemsnit over 8 (8.2/8.3) for at komme ind.
Man kunne vel nedlægge professionsbachelor uddannelserne og oprette et par nye linjer på Ingeniør og Datalogi/IT studierne istedet -- det er hvad de har gjort i Sverige, til større success.
Det er også et helvede for de studerende, da hverken Danmarks erhvervsakademi eller professionsbachelor uddannelser kan oversættes til noget der kan forståes internationalt.
(Og en kandidatgrad i datalogi fra Indien svarer vel til at blive datamatiker i Danmark :p)
Og alle der har søgt ind på Datalogi og IT Ingeniør er blevet optaget (med undtagelse af et par stykker på DTU, ledige pladser i resten af landet), med et adgangskvotient på under 7.
Problemet er jo nok nærmere at vi har for mange uddannelsesmuligheder i Danmark. Og ITU som er det eneste sted der udbyder et mix mellem klassisk datalogi og moderne software engineering, er også det eneste sted hvor det faktisk var nødvendigt at have et gennemsnit over 8 (8.2/8.3) for at komme ind.
Man kunne vel nedlægge professionsbachelor uddannelserne og oprette et par nye linjer på Ingeniør og Datalogi/IT studierne istedet -- det er hvad de har gjort i Sverige, til større success.
Det er også et helvede for de studerende, da hverken Danmarks erhvervsakademi eller professionsbachelor uddannelser kan oversættes til noget der kan forståes internationalt.
(Og en kandidatgrad i datalogi fra Indien svarer vel til at blive datamatiker i Danmark :p)
Stockholm:
https://www.su.se/nyheter/rekordm%C3%A5nga-s%C3%B6...
6. mest populære studie i 2021 var "Data- och systemvetenskapligt kandidatprogram" med 2369 ansøgere
Programmet er beskrevet her: https://www.su.se/sok-kurser-och-program/sysdk-1.4...
(ja, det hedder kandidatprogram, men det er altså bachelor graden der snakkes om)
Og 7 mest populære program var "Kandidatprogram i ekonomi och IT" med 2012 ansøgere. https://www.su.se/sok-kurser-och-program/sitek-1.4...
De 2 er meget ens, dvs. omkring 4381 ansøgere på en IT/Datalogi bachelor uddannelse her i Stockholm.
Det er flere end i hele Danmark, bare her i Stockholm. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde.
https://www.su.se/nyheter/rekordm%C3%A5nga-s%C3%B6...
6. mest populære studie i 2021 var "Data- och systemvetenskapligt kandidatprogram" med 2369 ansøgere
Programmet er beskrevet her: https://www.su.se/sok-kurser-och-program/sysdk-1.4...
(ja, det hedder kandidatprogram, men det er altså bachelor graden der snakkes om)
Og 7 mest populære program var "Kandidatprogram i ekonomi och IT" med 2012 ansøgere. https://www.su.se/sok-kurser-och-program/sitek-1.4...
De 2 er meget ens, dvs. omkring 4381 ansøgere på en IT/Datalogi bachelor uddannelse her i Stockholm.
Det er flere end i hele Danmark, bare her i Stockholm. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde.
Stockholms universitet fik faktisk næsten ligeså mange ansøgere (86.916) som hele Danmark i alt (93.388)
Lund: https://www.lu.se/artikel/rekord-i-antalet-sokande...
Umeå: https://www.umu.se/nyheter/allt-fler-soker-till-um...
Göteborg: https://www.gu.se/nyheter/rekordmanga-sokande-till...
Ørebro: https://www.oru.se/nyheter/nyhetsarkiv/nyhetsarkiv...
Og så skal det lige nævnes at det primært er Stockholm universitet og KTH som uddanner inden for IT/Datalogi her i Sverige (som jeg har forstået det)
Ørebro har dog også 1054 ansøgere til "Systemvetenskapliga programmet", https://www.oru.se/utbildning/program/systemvetens...
Umeå: https://www.umu.se/nyheter/allt-fler-soker-till-um...
Göteborg: https://www.gu.se/nyheter/rekordmanga-sokande-till...
Ørebro: https://www.oru.se/nyheter/nyhetsarkiv/nyhetsarkiv...
Og så skal det lige nævnes at det primært er Stockholm universitet og KTH som uddanner inden for IT/Datalogi her i Sverige (som jeg har forstået det)
Ørebro har dog også 1054 ansøgere til "Systemvetenskapliga programmet", https://www.oru.se/utbildning/program/systemvetens...
Re: "Systemvetenskapliga programmet"
Jeg tog også et nærmere kig på "Data- och systemvetenskapligt kandidatprogram" fra overstående nævnte studie, og der er indholdet virkelig virkelig tæt på at være de samme emner som jeg havde på datamatiker studiet (og IT ingenør studiet, der er stort overlap)
Og umiddelbart ser jeg heller ingen "hardcore" matematik på de Svenske data studier, modsat datalogi Danmark!
Utbildningen inom systemvetenskap ger dig ett brett utbud av kurser och stora valmöjligheter för att forma just din studietid efter ditt eget intresse. Det systemvetenskapliga programmet erbjuder till exempel kurser inom så kallad objektorienterad analys och design, agila metoder, interaktionsdesign, databashantering samt programmering i C# och Java. I slutet av dina studier erbjuder utbildningen i systemvetenskap dig möjlighet att driva ett systemutvecklingsprojekt i nära samarbete med näringslivet eller offentlig sektor.Det lyder rigtig meget som datamatiker i Danmark, men det er en universitetsuddannelse i Sverige!
I slutet av dina studier erbjuder utbildningen i systemvetenskap dig möjlighet att driva ett systemutvecklingsprojekt i nära samarbete med näringslivet eller offentlig sektor.Og det er jo professionsbachelor, 100%.
Jeg tog også et nærmere kig på "Data- och systemvetenskapligt kandidatprogram" fra overstående nævnte studie, og der er indholdet virkelig virkelig tæt på at være de samme emner som jeg havde på datamatiker studiet (og IT ingenør studiet, der er stort overlap)
Og umiddelbart ser jeg heller ingen "hardcore" matematik på de Svenske data studier, modsat datalogi Danmark!
Claus Jørgensen (2) skrev:
Problemet er jo nok nærmere at vi har for mange uddannelsesmuligheder i Danmark.
Det er ikke specielt for danmark med mange uddannelser.
Det er specielt for Danmark med korte uddannelser.
Claus Jørgensen (2) skrev:
Og ITU som er det eneste sted der udbyder et mix mellem klassisk datalogi og moderne software engineering,
Al erfaring siger at virksomhederne vil have bachelorer/kandidater, men at de ikke går så meget op i præcis hvilke.
Claus Jørgensen (2) skrev:
Man kunne vel nedlægge professionsbachelor uddannelserne og oprette et par nye linjer på Ingeniør og Datalogi/IT studierne istedet -- det er hvad de har gjort i Sverige, til større success.
Det er også et helvede for de studerende, da hverken Danmarks erhvervsakademi eller professionsbachelor uddannelser kan oversættes til noget der kan forståes internationalt.
Jeg er også noget skeptisk overfor værdien af de eksamens-papirer.
Hvilket niveau garanterer de?
Selv den dårligste trediedel af dataloger kan noget. Ellers var de faldet fra.
Hvad kan den dårligste trediedel af datamatikere? Ikke ret meget.
Det gør naturligvis at et datalogi eksamens-bevis garanterer mere end et datamatiker eksamens-bevis.
Claus Jørgensen (2) skrev:
(Og en kandidatgrad i datalogi fra Indien svarer vel til at blive datamatiker i Danmark :p)
Det kan danskere godt lide at tænke.
Indiske universiteter er ikke dårligere end udenlandske universiterer generelt.
Danske universiterer er alle sammen top universiterer efter international standard. Så de er lidt bedre end det gennemsnitlige indiske.
Jeg har engang læst at man kan oversætte en X årig uddannelse på indisk universitet til en X-1 årig uddannelse på dansk universitet.
Men datamatiker, datatekniker etc. er bare tabt i international sammenhæng.
Claus Jørgensen (3) skrev:
6. mest populære studie i 2021 var "Data- och systemvetenskapligt kandidatprogram" med 2369 ansøgere
Programmet er beskrevet her: https://www.su.se/sok-kurser-och-program/sysdk-1.4...
...
Og 7 mest populære program var "Kandidatprogram i ekonomi och IT" med 2012 ansøgere. https://www.su.se/sok-kurser-och-program/sitek-1.4...
De 2 er meget ens, dvs. omkring 4381 ansøgere på en IT/Datalogi bachelor uddannelse her i Stockholm.
Det er flere end i hele Danmark, bare her i Stockholm. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde.
Man bør vel græde på Danmarks vegne.
Det er en katastrofe at Danmark sejles bagud i den globale økonomi.
#6 og #9
Der er iøvrigt flere grunde til at have matematik på højt niveau i en uddannelse.
Den praktiske. Et obligatorisk matematik kursus på højt niveu er en yderst effektiv måde at slippe af med dem der ikke har de nødvendige evner.
Faktisk brug. Performance egenskaber, simulering, optimering (parametre - ikke performance), kryptering og hashing etc.. Ikke noget som alle kommer til at bruge, men en del gør.
Der er iøvrigt flere grunde til at have matematik på højt niveau i en uddannelse.
Den praktiske. Et obligatorisk matematik kursus på højt niveu er en yderst effektiv måde at slippe af med dem der ikke har de nødvendige evner.
Faktisk brug. Performance egenskaber, simulering, optimering (parametre - ikke performance), kryptering og hashing etc.. Ikke noget som alle kommer til at bruge, men en del gør.
Niveauet afhænger meget af underviserene og de studerende selv.arne_v (9) skrev:Den store forskel er ikke emnerne men niveauet.
Jeg tvivler på at hvis man gjorde Datamatiker til en bachelor uddanelse på 3 år, men med samme pensum som i dig, at niveauet ville være betydeligt højere. Ihvertfald ikke med samme undervisere.
Nu er det godt nok over 10 år siden, men da jeg gik på datamatiker var en stor del af pensum de samme som på datalogi uddannelserne -- samme bøger endda! (Altså i de første 2 semestre, mindre overlap derefter, specielt da Aarhus universitet fokuserede meget på low level systemudvikling/linux i den tidsperiode)
Det er imo. en gammeldags tankegang.arne_v (10) skrev:Den praktiske. Et obligatorisk matematik kursus på højt niveu er en yderst effektiv måde at slippe af med dem der ikke har de nødvendige evner.
Da jeg gik på ingeniørhøjskolen skulle man bestå et kursus i elektronik, dvs. lodde og lave tekniske diagrammer til el -- for at kunne fortsætte på et primært programmeringsorienteret studie.
Hvor Svenskerne trækker de studerende ind med moderne teknologier og "lav din egen mobil app på først semester", så forsøger de danske universiteter at få så mange som muligt til at droppe ud.
Claus Jørgensen (11) skrev:Niveauet afhænger meget af underviserene og de studerende selv.arne_v (9) skrev:Den store forskel er ikke emnerne men niveauet.
Jeg tvivler på at hvis man gjorde Datamatiker til en bachelor uddanelse på 3 år, men med samme pensum som i dig, at niveauet ville være betydeligt højere. Ihvertfald ikke med samme undervisere.
Nu er det godt nok over 10 år siden, men da jeg gik på datamatiker var en stor del af pensum de samme som på datalogi uddannelserne -- samme bøger endda!
Hvis et eksamensbevis skal betyde noget så skal det faktisk ikke afhænge af de studerende.
Studerende som ikke kan (manglende evne indenfor faget) eller vil (manglende vilje til at bestille noget) bør ikke kunne bestå eksamen.
Så en prioteret rækkefølge for betydning for uddannelsesn kvalitet:
1) vilje til at lade dem der ikke er gode nok dumpe
2) lærebøger og undervisere på højt niveau
3) fag sammensætning
Claus Jørgensen (11) skrev:
Det er imo. en gammeldags tankegang.
MEGET!!
:-)
hvis de danske virksomheder alligevel ikke ansætter danske udviklere blot fordi CVet ikke er 100 procent perfekt så kan de for min skyld ansætte alle de indere de vil
de kommer selv til at stå med problemerne bagefter så
jeg har været styrmand for teams i indien og ukraine
det var sgu hurtigere at kode lortet selv
de kommer selv til at stå med problemerne bagefter så
jeg har været styrmand for teams i indien og ukraine
det var sgu hurtigere at kode lortet selv
#13
Den høres ofte.
"Udviklere i Østeuropa og Indien er så dårlige at selvom timelønnen er langt under den danske så kan det ikke betrale sig at bruge dem."
Men kan det nu passe?
Danske IT folk er gennemsnitligt nogle af de dårligst uddannede i verden. Sammenlign optage med SO survey omkring uddannelse https://newz.dk/forum/support/so-2020-survey-14720... .
Og gennem de sidste 25 år er der blevet outsourcet mere og mere fra Danmark til disse lande. Er danske CIO'er og CTO'er bare totalt uduelige? Eller kan det i virkeligheden betale sig?
Den høres ofte.
"Udviklere i Østeuropa og Indien er så dårlige at selvom timelønnen er langt under den danske så kan det ikke betrale sig at bruge dem."
Men kan det nu passe?
Danske IT folk er gennemsnitligt nogle af de dårligst uddannede i verden. Sammenlign optage med SO survey omkring uddannelse https://newz.dk/forum/support/so-2020-survey-14720... .
Og gennem de sidste 25 år er der blevet outsourcet mere og mere fra Danmark til disse lande. Er danske CIO'er og CTO'er bare totalt uduelige? Eller kan det i virkeligheden betale sig?
#14
Jeg har ikke arbejdet med IT folk fra Danmark, men jeg har arbejdet med mange i Indien (jeg arbejde f.eks. i en virksomhed med halvdelen af medarbejderne i Indien)
Jeg har også interviewet en del Indiere til jobs (hvor de skulle flytte til Sverige)
For deres uddannelseniveau (kandidatniveau) er deres skills typisk ikke-eksisterende og virkelig elendige.
De Indiere som faktisk kan finde ud af noget forsøger typisk at flytte til USA. Så dem der er tilbage er ikke ligefrem de bedste.
Jeg har ikke arbejdet med IT folk fra Danmark, men jeg har arbejdet med mange i Indien (jeg arbejde f.eks. i en virksomhed med halvdelen af medarbejderne i Indien)
Jeg har også interviewet en del Indiere til jobs (hvor de skulle flytte til Sverige)
For deres uddannelseniveau (kandidatniveau) er deres skills typisk ikke-eksisterende og virkelig elendige.
De Indiere som faktisk kan finde ud af noget forsøger typisk at flytte til USA. Så dem der er tilbage er ikke ligefrem de bedste.
#15
https://content.techgig.com/7-top-countries-for-in...
har ihvertfald:
1) USA
2) Canada
3) Japan
4) Storbritannien
5) Schweitz
6) Tyskland
7) New Zealand
https://content.techgig.com/7-top-countries-for-in...
har ihvertfald:
1) USA
2) Canada
3) Japan
4) Storbritannien
5) Schweitz
6) Tyskland
7) New Zealand
Opret dig som bruger i dag
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.
- Forside
- ⟨
- Forum
- ⟨
- Tagwall
Gå til bund