Inden for et til to år vil Stadia, ifølge Google, køre spil hurtigere og bedre end spil, der er lokalt gemt på en PC eller en konsol – med såkaldt ‘negativ latency’.
Et af de største problemer med spil-streaming er latency, hvor der altså ofte er en mærkbar forsinkelse fra tidspunkt, hvor man har trykket på en knap, til der sker noget på skærmen.
Dette problem vil Google, ifølge dem selv, ikke bare have løst med Stadia om et til to år, men de vil faktisk have overgået spil, der er gemt lokalt på en PC eller en konsol. Dette er muligt med tricks, som Google overordnet kalder ‘negativ latency’.
Det betyder, at Stadia-systemet modarbejder lag i spil på forskellige måder. Det inkluderer at øge spillets fps pludseligt for at reducere latency mellem spillerens input og handlingen på skærmen.
En anden metode er dog mere opsigtsvækkende. Stadia vil på et tidspunkt kunne forudsige, hvad for en knap, du sandsynligvis vil trykke på næste gang og begynde at indlæse handlingen i baggrunden, inden at man overhovedet har trykket på noget.
Google lancerer Stadia i november, hvor det til at starte med vil kræve et abonnement på 69 kroner om måneden samt en Chromecast.
Læs også Google Stadia på vej til Android TV.