mboost-dp1

Wikimedia

Huawei ville foretrække at lukke ned frem for at spionere for Kina

- Via DR nyheder -

Huawei siger, at de hellere vil lukke selskabet end at give efter for Kina.

Huawei er i en længere periode blevet anklaget for at spionere eller at kunne blive tvunget til at spionere på vegne af den kinesiske regering.

Til det siger Huaweis globale sikkerhedsansvarlige, John Suffolk, at de hellere ville lukke selskabet ned end at gøre noget, som de mener er forkert. 

Suffolk afviser samtidig, at de kinesiske myndigheder skulle kunne overtage dem, da Huawei er et privat selskab med aktionærer, der er interesseret i at alt, hvad Huawei gør er velbegrundet, lovligt og etisk.

Han gør opmærksom på, at Huawei ikke kører netværk. Det betyder, at den kinesiske regering ikke kan vide, hvor Huaweis udstyr ender, eller om en operatør vil bruge det.

Sikkerhedschefen fortæller også, at der er tale om udstyr fra Kina uanset, hvad mærke der står på. Alle sælgere har tele-udstyr med komponenter fra Kina, og nogle af dem har endda tætte relationer til statsejede virksomheder i Kina.

I Danmark har man også diskuteret, om man bør lade Huawei være leverandør af fremtidens 5G-netværk. Dette kommer dog umiddelbart ikke til at ske, da TDC for nyligt valgte Ericsson som leverandør i stedet – læs mere her.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ni
21. mar. 2019 07:28
Mmjjjaaaa... Mon ikke, man altid er lidt tro mod sit hjemland, ericsson ville nok også spionere for Sverige/EU, hvis de leverede 5g til kineserne :-)
Gravatar #2 - EmilKampp
21. mar. 2019 08:07
"Huawei er et privat selskab med aktionærer, der er interesseret i at alt, hvad Huawei gør er velbegrundet, lovligt og etisk."

Fordi vi ved allesammen at private virksomheder er dydige og ærlige, ikke også, Danske Bank?
Gravatar #3 - T_A
21. mar. 2019 09:13
Det er ren BS da det er lovpligtigt at kinesiske firmaer at have et bestyrelsesmedlem udvalgt fra partiet og denne har vetoret til blokere alle beslutninger og gennemtrumfe partiets.
Så i samme sekund partiet ønsker noget så er dette Per difinition firmaets holdning.
Gravatar #4 - Vanvittig
21. mar. 2019 10:59
#1
Løsningen på frygt for overvågning - uanset om hvem der måtte eller kan overvåge en - er sikkerhed og kryptering, ikke et liv i en jordhule og fravalg af elektronik.

#2
Hvorfor skal det være en skam, at ville tjene penge?
Tror du helt seriøst, at Danske Banks filosofi var at passe på dine penge for at være flinke?

#3
Det er god skik, at når man snakker om love, så henviser man også lige til loven, så det kan være lidt mere konkret. Antagelser og fordomme om Kina er ikke kinesisk lov.

Gravatar #5 - Ufomekaniker
21. mar. 2019 11:21
Så! Nu skal vi have den helt store sølvpapirhat frem!

Nokia menes nu at spionere for Kina

https://www.dr.dk/nyheder/udland/nokia-mobiler-kan...

Er Ericsson ikke en del af Sony som ligger i Japan? Det er jo i Asien og så spionerer de jo.
Gravatar #6 - Vanvittig
21. mar. 2019 12:53
#5

Det sjove er jo, at al Ericssons elektronik bliver produceret i Kina (garanteret af Huawei) og blot påsat et svensk Ericsson mærke og en fordobling af prisen til YouSee's kunder, men ingen stiller spørgsmålstegn ved noget, når bare Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg kan stå inde for det. Der er intet så troværdigt som en god svensk Volvo (dammmn, selv Volvo er blevet kinesisk).

Ericsson er amerikanskejet og Donald Trump mente det, da han sagde Make America Great Again. YouSee har lyttet og må nu betale beskyttelsespenge til amerikanerne for at få lov til at købe kinesisk teknologi.



Gravatar #7 - CBM
21. mar. 2019 13:08
Vanvittig (6) skrev:
#5

Det sjove er jo, at al Ericssons elektronik bliver produceret i Kina (garanteret af Huawei) og blot påsat et svensk Ericsson mærke og en fordobling af prisen til YouSee's kunder, men ingen stiller spørgsmålstegn ved noget, når bare Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg kan stå inde for det. Der er intet så troværdigt som en god svensk Volvo (dammmn, selv Volvo er blevet kinesisk).

Ericsson er amerikanskejet og Donald Trump mente det, da han sagde Make America Great Again. YouSee har lyttet og må nu betale beskyttelsespenge til amerikanerne for at få lov til at købe kinesisk teknologi.




Men så er alt jo godt for så kan både USA, Kina og Sverige spionere :)

Ekstra funktionalitet koster jo
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login