mboost-dp1

Nvidia

Nvidia lancerer nye Shield TV-bokse med 4K-opskalering og Google Assistant

-

Nyt Shield TV og Shield TV Pro er nu ude med Dolby Vision, Dolby Atmos og en kraftigere processor. 

Nvidia har udgivet to nye TV-bokse med navnene Shield TV og Shield TV Pro, og de starter fra 1.299 kroner.

En af de nye ting er en forbedret Tegra X1+-processor, der giver 25 procent bedre ydeevne end den sidste Shield TV-enhed. Nvidia fremhæver desuden enhedernes AI-opskalering af almindelige HD-streams til 4K-opløsning.

Denne mulighed findes dog kun ved indhold under 30 fps, så det er primært til brug med film og tv-serier og ikke ting som sport og gaming.

Der medfølger ikke længere en controller sammen med TV-boksene, men de understøtter nu Playstation- og Xbox-controllere sammen med andre Bluetooth-controllere og den eksisterende Shield-controller.

De nye bokse understøtter, ligesom de gamle, streaming af spil via Nvidias GeForce Now-tjeneste.

Nye tilføjelser inkluderer desuden understøttelsen af Google Assistant-styring samt Dolby Vision, HDR10 og Dolby Atmos-lyd.

Pro-modellen er formet som den gamle Shield-boks og har 16 GB lagerplads og 3 GB RAM, imens den nye standard-model er cylinderformet og har 8 GB lagerplads og 2 GB RAM.

Nvidia Shield TV kan nu købes for 1.299 kroner og Shield TV Pro kan købes for 1.699 kroner.

Læs mere om de nye Shield TV-enheder hos Nvidia her.

Læs også Nvidia GeForce Now udrulles nu til Android.





Gå til bund
Gravatar #1 - ScorpD
31. okt. 2019 07:21
Jeg ville sådan set have bestilt Shield TV Pro, men er blevet lidt skræmt af at læse reviews.

Nogle rapportere at den har nøjagtig samme specs og performance som 2017 modellen, og eneste forskel er en ny fjernbetjening + anden firmware.

Tror det mest positive review jeg har læst (hvor de ikke bare tog tallene fra NVidia) gav den 10 % bedre performance end 2017 modellen, som er billigere og har medfølgende controller + HDMI kabel.
Men kan selvfølgelig være at det bare er de dårlige reviews jeg har læst.
Gravatar #2 - glitch
31. okt. 2019 08:02
Det er vel ikke samme specs når CPU'en i den nye er en Tegra X1+ mens i 2017 en Tegra X1.
Jeg overvejer selv den nye her, da jeg ikke kan finde andre der kan afspille dolby atmos
Gravatar #3 - ScorpD
31. okt. 2019 08:20
glitch (2) skrev:
Det er vel ikke samme specs når CPU'en i den nye er en Tegra X1+ mens i 2017 en Tegra X1.


Jeg har som sagt ikke en 2019 model så jeg kan ikke tjekke det, men i nogen af de reviews jeg har læst så finder de ingen forskel i de rapporterede specs på deres device. Altså samme CPU/GPU, frekvenser og fremstillingsproces på 2017 og 2019.

Der burde være en forskel i GPU frekvensen og fremstillingsprocessen, så nogen snakker om at 2019 er en rebranded 2017 med en anden firmware, ny fjernbetjening, et højere prisskilt og uden controller.
Men det lyder helt skørt, for selvfølgelig ville det blive opdaget.

Regner/Håber mere på at det er de værktøjer de bruger til at trække specs ud der ikke understøtter X1+.
Gravatar #4 - jespersen.thomas
31. okt. 2019 08:49
De får top support fra nVidia. Jeg mener faktisk 2015 modellen stadig får opgraderinger.
Gravatar #5 - ScorpD
31. okt. 2019 09:08
jespersen.thomas (4) skrev:
De får top support fra nVidia. Jeg mener faktisk 2015 modellen stadig får opgraderinger.


2015 har samme tech specs som 2017 med undtagelse af disken, så det ville være skørt af Nvidia ikke at udgive updates til 2015 modellen.

Det er grunden til at jeg ventede på 2019 modellen, for jeg håbede på at de ville opgradere deres SoC. Jeg er ikke super glad for at købe nyt hardware der er 4½ år gammel, mest pga. risikoen for manglende updates hvis Nvidia skifter SoC.
Gravatar #6 - Nextnx
31. okt. 2019 11:46
Test og review her:
Gravatar #7 - ScorpD
31. okt. 2019 12:34
#6

Han ligger meget i nærheden af de mest positive reviews jeg havde læst.
I hans næste video siger han også at han ikke har oplevet nogen performance forskel imellem 2015 og 2019 ift. emulation.

CPU: singlecore Maks 9.8%, Maks 15 % multicore.
GPU: GFXBench Manhatten 2% og 3% for T-Rex.

3DMark sniger sig op på 16%.


Her ligger 2019 imellem 2015 og 2017. Godt nok kun den alm. 2019, men samme SoC:


Her har 2019 1 % forbedring i AnTuTu og Geekbench ift. 2017:




Med så minimale forbedringer så burde 2017/2015 sagtens kunne køre de nye features (AI upscaling, Dolby Vision).
Dolby Atmos, så vidt jeg husker, er allerede understøttet i 2015/2017.

Gravatar #8 - ScorpD
14. nov. 2019 11:24
Så kom der en update fra Lon.TV ift. Pro'en:



Konklusionen er den samme som med Tube udgaven, altså ingen forskel.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login