Microsoft sidder på 94 % af markedet for kontorpakker på computere, men føler sig alligevel truet af online alternativer såsom Google Docs, der vinder mere og mere popularitet.

Som modsvar har Microsoft nu annonceret Microsoft Office 365, som er en kombination af Microsoft Office, SharePoint Online, Exchange Online og Lync Online. Office 365 er en webapplikation, som hostes i skyen, i dette tilfælde på Microsofts servere, og kunder slipper dermed for besvær med at installere og opdatere kontorpakken selv.

Microsoft peger på, at selvom de normale programmer, som f.eks. det regulære Microsoft Office, stadig er absolut mest populære, vokser markedet for online-tjenester hurtigt. Der peges blandt andet på, at det nye produkt vil passe til firmaer, som ikke er store nok til at have egen it-afdeling.

De amerikanske priser for brugen af Microsoft Office 365 ligger på 6 dollars per bruger om måneden for små brugere, mens større firmaer skal betale mellem 2 dollars og 20 dollars per bruger om måneden, afhængig af hvor mange programmer og tilvalg de vil have med.

Et samarbejde mellem rumfartsorganisationerne NASA fra USA, ESA fra Europa, CSA fra Canada, JAXA fra Japan og Roscosmos fra Rusland har ført til en international sammenkoblingsstandard for rumfartøjer.

Standarden er blevet godkendt af den internationale rumstations “Multilateral Coordination Board” og skal afhjælpe problemet med forskellige typer af sammenkoblingsmetoder på stationen. I øjeblikket benytter rumstationen sig af tre forskellige metoder, hvoraf ingen af dem er kompatible med hinanden. Samtidig arbejder Kina på deres egen, fjerde standard.

Folkene, som har arbejdet på standarden, vil fortsætte med at udvikle og revidere den, men den er blevet offentliggjort nu, så blandt andet kommercielle udviklere har mulighed for at kommentere på den.

Den fulde standard kan læses på den officielle hjemmeside.

Google er tidligere kommet i problemer på grund af deres indsamling af data om WiFi-netværk gennem Streetview-bilernes kørsel rundt i flere lande. Seneste forlydender kan for eksempel fortælle, at Google risikerer en bøde i millionklassen i Spanien.

Det er dog ikke kun i Europa, at dataindsamlingen har været upopulær. Også i Canada har projektet været under lup, og her kan en ny rapport fra Canadas privatlivskommisær fortælle, at “indsamlingen er afbrudt, og Google ingen planer har om at genoptage arbejdet.”

Google har blandt andet indsamlet en liste over trådløse adgangspunkter, så som private routere, og de data kan hjælpe med geolokation, som blandt andet flere browsere er begyndt at understøtte.
Specielt i områder med utilregnelige telefonmaster er den indsamlede data nyttig. Ifølge rapporten vil Google derfor udskifte indsamlingen af data fra Streetview-bilerne med at indsamle data fra brugeres mobiltelefoner og bærbare computere. Det skal dog nævnes, at dataindsamlingen, i hvert fald for Android-telefoner, vil være frivillig, så brugeren selv skal slå det til.

Læs også: Google risikerer bøde på 18 mio. kroner i Spanien for Street View-data

Det går godt for Intel, så godt at de tjener milliarder af kroner hvert kvartal. Nu vil firmaet bruge en stor del af disse penge til at udvide med en ny fabrik og forbedre eksisterende.

I løbet af de næste par år vil chipgiganten bruge op til 43 milliarder kroner på foretagenet, der skal føre til en ny fabrik i staten Oregon, som får navnet D1X.

Ud over den nye fabrik så vil fire eksisterende fabrikker blive opgraderet. Der er tale om Fab 12 og Fab 32 i Arizona samt Fab D1C og D1D i Oregon.

Den nye fabrik forventes at stå færdig i 2013 og skal være med til at sikre, at Intel kan følge med det stigende salg af computere, der i dag er på omkring en million om dagen. Når fabrikken tages i brug, vil den producere chips ved en 15 nm produktionsproces.

Den enorme investering vil i første omgang føre til, at der skabes omkring 6.000-8.000 jobs i forbindelse med byggeriet og opgraderingerne, og senere 800-1.000 faste jobs.

Det er velkendt, at AMD er på vej med en ny serie af grafikkort, der bliver afløseren til Radeon HD 5000-serien og ikke overraskende kommer til at hedde Radeon HD 6000-serien.

Detaljer om kortene bliver meget snart frigivet, men som en lille teaser til den egentlige lancering har AMD nu givet lov til, at man officielt må vise billeder af to ny grafikkort.

Det drejer sig om Radeon HD 6870 og et Radeon HD 6850, som er blevet udsendt til flere tech-sites, heriblandt AnandTech. På billederne kan man se, at ATI-navnet er blevet droppet, efter AMD valgte, at navnet skulle udfases for ikke at have to forskellige brands.

Ud over de to nye grafikkort har AnandTech også været til en demonstration af Llano-platformen, der er AMD’s bud på en processor med indbygget grafikhåndtering, som de har valgt at døbe en APU (Accelerated Processing Unit).

Ved demonstrationen var der et prototype bundkort med APU’en, som afviklede Windows 7 og spillet Alien vs. Predator. Ifølge AnandTech klarede APU’en omkring 20 billeder i sekundet ved en opløsning på 1024×768 pixels ved standard indstillinger. Der manglede dog oplysninger om, hvor hurtig en taktfrekvens GPU- og CPU-delen arbejdede ved, hvorfor den endelige udgave måske vil være hurtigere.

Efter at WikiLeaks’ talsmand Julian Assange fik afslag på sin ansøgning om svensk arbejds- og opholdstilladelse, vil Enhedslisten nu give ham mulighed for at slå sig ned i København.

København har ansøgt om at blive en friby ved organisationen ICORN, International Cities of Refuge Network. Organisationen består af byer verden over, der gerne vil huse for eksempel forfattere, som bliver forfulgt på grund af deres litteratur.

Allan Ahmad, kulturordfører for Enhedslisten skrev:

WikiLeaks kæmper en brav kamp for ytringsfriheden og er under enormt pres fra verdens krigsførende nationer. Hvis vi mener det alvorligt, at vi vil være en friby, så er det helt oplagt, at sende en invitation til Julian Assange.

Grunden til afslaget på Assanges ansøgning i Sverige er ikke blevet offentliggjort, men der spekuleres i, om grunden er, at han er anklaget for overgreb mod to svenske piger.

Den kommende udgave af Android, 3.0 med kodenavnet Gingerbread skulle gerne udkomme inden årsskiftet, og nu er der lækket detaljer om, hvad der kan være i vente.

En af de største ændringer er understøttelsen af videochat, som benytter samme protokoller som Google Talks videounderstøttelse. Herudover tilføjer Google SIP-support i deres egen Google Voice-applikation, hvilket gør det muligt at modtage opkald over WiFi.

Android er tidligere blevet kritiseret for at være grimmere end konkurrenterne, så en af de største ændringer er den grafiske brugerflade, som efter Googles ansættelse af Matias Duarte, manden bag designet af Palms webOS, har fået et større fokus.
Blandt andet er de fleste af standardikonerne blevet redesignet, og det nævnes, at de er blevet mere ensrettede og nu ser ud til at være designet af den samme person. Googles egne applikationer er også blevet lavet om, så de ser mere ud som en naturlig del af Android i stedet for at ligne ekstra applikationer uden egentlig relation til styresystemet.

Siden Linux så dagens lys tilbage i 1992, har det udviklet sig meget og anvendes i dag i alt fra store servere til små elektroniske enheder, i mange tilfælde med stor succes.

Et område, hvor Linux ikke har opnået succes, og, ifølge Linux-entusiast samt chefredaktør for PC World, Robert Strohmeyer, ikke vil opnå det, er på desktoppen.

Strohmeyer har selv været ivrig bruger af Linux siden 1994 og er stor fortaler for operativsystemet, også som desktop-alternativ til Windows og OS X, men erkender i en ny artikel, at drømmen er død, når det kommer til, at Linux skal blive til et ledende desktop-OS.

Linux havde muligheden i 2008, hvor alt flaskede sig, Ubuntu var ude og gjorde det nemmere end nogensinde at installere Linux, folk var i stort omfang trætte af Windows Vista, og netbooks var på vej frem, ofte med Linux installeret.

Selv med alle disse fordele, så lykkedes det alligevel ikke at opnå noget gennembrud, hvilket ifølge Strohmeyer skyldes mangel på indhold. Både på softwaresiden, men også indholdsmæssigt på nettet, halter man efter med dårlige muligheder for at se f.eks. kopisikrede videoer.

Manglen på indhold, mener Strohmeyer, skal findes i den store fragmentering, der eksisterer i Linux-miljøet, men også de til tider meget ideologiske holdninger, der kan komme i vejen for det software, den almindelige forbruger ønsker.

Følg linket til kilden for at læse hele artiklen og se, om du er enig med hans vurdering af fremtiden for Linux som desktop-OS.

Siden de tidlige morgentimer har kunder hos mobiloperatøren 3 haft meget svært ved at få forbindelse til 3’s netværk. En overgang troede 3, problemet ville være løst inden middag, men det blev ikke tilfældet.

Hos 3 stammer den seneste officielle melding fra kl. 12:00, og her lyder det: “3 arbejder fortsat på fejlretning af det netværksproblem, der lige nu volder dele af selskabets kunder problemer.”

Når nettet stadig ikke er oppe igen tre timer senere, eller ca 11 timer efter de første problemer opstod, så mener teleanalytiker Torben Rune, som Computerworld har talt med, at der er gået noget helt galt.

Ifølge 3 opstod fejlen som følge af en softwareopdatering på centralt udstyr i Sverige, en opdatering der blev kategoriseret som simpel.

Der er p.t. ingen forlydender om, hvornår 3 forventer normal drift igen.

Opdatering: 3 skriver nu (16:20): “Netværksproblemerne er nu ved at være løst. De fleste af vores kunder har net igen, og vi forventer, at alle vil være tilbage på netværket sidst på eftermiddagen. Bemærk, at det kan være nødvendigt at genstarte mobilen for at få forbindelse. Vi beklager endnu engang det besvær, netværksproblemerne har medført.”

I forbindelse med den, ifølge Google, utilsigtede indsamling af data fra trådløse netværk, som de fik foretaget under deres fotografering af veje og stræder i Europa, risikerer Google nu en bøde på 18 millioner kroner.

Det er den spanske pendant til Datatilsynet, “Agencia de Protección de Datos”, som mener, Google har overtrådt en række af landets love.

Specifikt er der tale en lov, der forbyder indsamling og lagring af data uden tilladelse fra ejeren, og en som omfatter optagelse af beskyttet data uden forudgående aftale med ejeren.

Disse to love kan give bøder på henholdsvis 2,25 millioner kroner og 4,5 millioner kroner, hvis strafferammen anvendes til sit yderste. Resten af beløbet op til 18 millioner kommer af, at data er blevet overført til udlandet, USA, hvilket er en skærpende omstændighed.

Google har tidligere udtalt, at de vil gøre alt for at samarbejde med myndighederne og sikre, at alle data bliver udleveret eller destrueret.