Java 7 er endnu ikke udgivet, men det afholder ikke Mike Milinkovich, lederen af Eclipse Foundation, til at tænke på den kommende Java 8, der allerede er under udvikling.
Helt specifikt vil Milinkovich have, at det modulære framework OSGi bliver inkluderet i Java 8. Ønsket er så stort, at hvis det ikke bliver implementeret, så vil fonden stemme nej til udgivelsen, der forventes at komme på gaden i slutningen af 2012 eller starten af 2013.
Oracle har tidligere oplyst, at Java 8 vil inkludere Project Jigsaw, der også er et modulært system, men det mener Milinkovich ikke er nok.
Mike Milinkovich skrev:
We are no where near as positive about the Java 8 JSR [as we are about JDK7]. We are just not comfortable that the direction of the Java 8 team will do an adequate job of bridging the divide between the OSGi world and whatever modularity model is decided upon for the platform. Which potentially means that Java 8 may ship in late 2012 (actually I predict early-to-mid-2013) with a modularity model which is orthogonal to, and incompatible with OSGi. In our opinion, that would be a disaster for the Java platform and the Java ecosystem.
Milinkovich vil være sikker på, at OSGi som minimum bliver undstøttet af det kommende Java 8, idet mange projekter i dag anvender OSGi, og det derfor vil være en katastrofe, hvis alle disse skal kodes om.