Med ekstra fokus på brugerens privatliv lancerer Mozilla nu en ny browser – Firefox Focus – der indtil videre er ude til iOS.

Browseren kan kun have et enkelt vindue åbent, hvor startsiden er en kombineret søge-og-adressebar. Man kan ikke tilføje favoritter eller andre genveje.

En stor del af mulighederne for tracking er slået fra som udgangspunkt, og man kan som bruger selv stramme grebet endnu mere. Ulempen vil her være, at videoer på nogle sites ikke kan afspilles. Hvis det er tilfældet, kan den pågældende side åbnes i enten Safari eller den normale udgave af Firefox med et enkelt klik.

Browseren har desuden en tydelig ‘Erase’-knap. Klikker man på den, lukkes siden, og man sendes tilbage til startsiden mens al historik slettes.

Justitsminister Søren Pind sætter igen strøm til tankerne om overvågning af danskernes færden.

Tidligere på året måtte Søren Pind droppe et forslag om fuldstændig overvågning af danskernes digitale færden, da løsningen blev for dyr – i omegnen af en milliard kroner i implementering.

Den nye løsningsmodel fra justitsministeren går ud på at logge oplysninger om brug af smartphones, tablets og computere. Grunden er ifølge Søren Pind:

‘Vi kan se en forandring i måden, de kriminelle kommunikerer på, hvor det i højere og højere grad sker via nettet på mobil. Det fratager i høj grad politiet et vigtigt efter­forsknings­værktøj, og med dette initiativ får vi stærke efterforskningsværktøjer for politiet,’ udtaler han til Berlingske.

I praksis er kravet om logning af, hvem der har været i digital kontakt med hinanden – altså forbindelsesoplysninger – taget af bordet. Det skulle spare 800 millioner kroner.

Tilbage er et krav om, at telesselskabere registrerer og gemmer oplysninger om, hvor en person har befundet sig i forbindelse med opkald – lokations- eller masteoplysninger. De oplysninger har politiet i dag adgang til for gammeldags mobiltelefoner, mens det fremover også skal gælde smartphones, der benytter internettet i stedet for traditionelle telefonopkald.

Tryk på 'Læs mere' for at læse hele nyheden.

Der er netop frigivet to nye udvidelser til Chrome, der markerer nyhedssider, som enten er falske, eller som er ekstremt biased. Udvidelserne er forholdsvist enkle, de tjekker sidens indhold op imod en liste af kendte, falske nyhedssider, og gør brugeren opmærksom på, at siden højst sandsynligvis spreder falske nyheder.

I endnu en opfølgning på IT-brugernes medieforbrug af blandt andet falske nyheder, har Quarts via deres data-visualiserings-service The Atlas fremvist hvilke medierne, der havde flest interaktioner på Facebook under valgkampen i USA. Fox News var det nyhedsmedie, der klart havde flest interaktioner med mere end 44 millioner bruger-interaktioner. Dernæst kom med 18 millioner interaktioner CNN og Breibart (kraftig biased, jf. realorsatire.com) side om side, og på fjerdepladsen, Buzzfeed.

Udvidelserne til Chrome skal installeres af brugeren selv – hvilket selvfølgelig giver en noget begrænset effekt.

Det vides endnu ikke, om Google vil indføre en brugerbeskyttelse mod falske sider på samme måde, som der blev indført brugerbeskyttelse mod kompromiterede sider.

Ifølge en ny lovgivning i Rusland skal alt data om russiske borgere gemmes på nationale servere i Rusland. Dette formåede Linkedin ikke at leve op til – og den russisk domstol har nu afsagt en kendelse, der har pålagt internetleverandører i Rusland at afskære russere adgangen til LinkedIn.

Linkedin har ifølge kilder indtil starten af næste uge til at finde en løsning på situationen, inden de fleste internetleverandører formentlig har efterlevet dommerkendelsen.

Det vides endnu ikke, hvorfor lige netop LinkedIn blev mål for denne nyere lov, da andre langt større sites stadig fungerer i Rusland uden data gemt lokalt i landet – herunder Facebook og Twitter. Både Apple og Google har flyttet de russiske borgeres data til russiske servere.

Regnskabsvirksomheden Dinero med it-iværksætteren Martin Thorborg som direktør, er solgt til Visma.

Dinero blev startet i 2012. Thorborg vil ikke ud med salgsprisen men udtaler til Computerworld, ‘…at jeg alene på Dinero-handlen kan spise mig mæt resten af mine dage, med mindre jeg udelukkende lever af panda-bøffer’.

Visma er ifølge Martin Thorborg førende udbyder i norden af online it-systemer inden for økonomistyring.

Holdet bag Dinero fortsætter uændret for nu med cirka 30 ansatte. Selskabet omsatte i 2015 for knap 10 millioner kroner. Til sammenligning har Visma over 7.500 ansatte fordelt på flere lande, og koncernen omsatte sidste år for knap 7 milliarder kroner.

Der er godt 110.000 brugere af Dinero. Visma skulle især have interesse i Dineros machine learning-teknologier til automatisk bogføring og skatteregnskaber.

Linux Foundation, der støtter udviklingen af Linux får et nyt platinmedlem – Microsoft- oplyser selskabet selv. Dermed går virksomheden fra at være en stadig større bidragsyder af kode til generelt at være en af de store økonomiske grundpiller bag Linux og open source. Platinmedlemsskab koster årligt 500.000 dollars ifølge Wikipedia.

Dette skridt er ikke direkte overraskende set i forhold til de skridt i open source-retningen, som Microsoft har taget under Satya Nadellas ledelse.

Den tidligere direktør Steve Ballmer udtalte derimod, at daværende open source-licens, som Linux var udgivet under, gjorde softwaren til en kræftform for kommercielle virksomheder – men det var tilbage i 2001.

Samtidigt med Microsofts platin-status, træder Google ind i .Net Foundation, der støtter udviklingen af open source i sammenhæng med Microsofts .Net-platform. Her er størstedelen nu frigivet som open source.

Google har brugt dens maskine-lærings-systemer (RAISR) til arbejde på billeder, der mangler data, til brug i situationer, hvor billeder er blevet forstørret.

Systemet gør helt lavpraktisk det, at det ”forbinder punkterne” med forventet data, baseret på dataen omkring den – det er sådan klassisk upscaling-teknologi fungerer. Men derudover fungerer Googles system ved, at maskinen har lært metoder fra tidligere forsøg, og så ser den på, hvordan billedet generelt ser ud – udstikkende attributter ved billedet. Derved er det muligt for systemet at give et billede bedre forstørrelse end tidligere.

Ulig den gamle upscaling-teknologi bliver billederne produceret med RAISR langt skarpere.

Teknologien kan blandt andet bruges til at gøre dårligere video-overvågningsbilleder klarere og mere fokuserede.

Et nyt system kaldet ”PoisonTap” designet til Raspberry Pi givet bagdørsmuligheder på låste Windows- og Linux-maskiner (men ikke macOS –indtil videre).

Det kræver fysisk adgang til maskinen, og rPi-enheden skal stikkes ind i computeren i USB-porten. Derefter angiver ”PoisonTap” sig selv som en netværksenhed, det meste af internettet (den smider sig på 0.0.0.0/1). Det betyder i praksis, at computeren bliver narret til at sende alt trafik forbi PoisonTap – der derfor har mulighed for at opsnappe alt, som foregår på computeren. Det betyder i praksis at med ekstra kode, kan PoisonTap injecte og eksekvere f.eks. iframes eller cross-domain requests, fordi den kan levere sig selv som mellemmand i systemet – samtidig med den har komplet kontrol over alle cookies, den har opsnappet.

Det kan måske virke ufarligt, da det trodsalt kræver, at der puttes et USB-stick i en kørende computer, men som The Register pointerer, så kører der ofte en browser aktivt i baggrunden og sender data, i en ellers i forvejen låst computer.

Anbefalingen er selvfølgelig klar; forbind først og fremmest kun til https sider, luk browseren når computeren låses og bruges et offentlig sted – og ellers slå thunderbolt og usb fra (…og vel også firewire).

Et nyt engelsk initiativ, der er sponseret af blandt andet Google, vil bygge nyt software, som kan fact-checke artikler angiveligt lige så nemt, som man kan bruge ordbogen. Initiativet kommer som endnu et tiltag i forbindelse med de mange falske nyheder, der florerede på sociale medier og i nyhederne op til præsidentvalget i USA.

Normalt bygger fakta-tjekker-sider på dedikerede medarbejdere/forskere, der evaluerer udtalelser af offentlige personer – derefter måles politikernes evne op mod hinanden i deres evne til at tale sandt.

”Full fact” vil gå en anden vej i og med, den vil indsamle udtalelser og påstande løbende samt finde eventuelle historiske fakta forbundet med udtalelserne. ”Full fact” systemet vil scanne en artikel for udtalelser og sætninger, og derefter tjekke dem op imod en database, der opbygges, lignende mange af de fakta-tjekkende sites, som allerede eksisterer.

Håbet er, at ”Full fact” senere vil kunne integreres ind i systemer, som f.eks. journalister bruger.

I kampen om pakkerne går PostNord nu ind i en ny forretningsmodel – i et 31.000 kvm. stort postlager vil PostNord til at opbevare varerne, som webbutikkerne sædvandligvis sælger, for at kunne sende dem ud med posten om natten til modtagelse dagen efter.

Modellen forventes at give netbutikkerne en voldsom fordel frem for de fysiske butikker i og med, at det bliver mulighed for de fleste at handle ind, når de kommer hjem fra arbejde samtidig med, at varen stadig leveres dagen efter.

I alt har PostNord fire nye store terminaler, der skal fungere i den nye model; Herning, Aalborg, Aarhus og Køge. Modellen kendes allerede fra en række brancher, hvor der intet lokalt lager er, men hvor varerne sendes ud fra et fælles lager. Forskellen fra den model og dette er, at varerne opbevares af selve postselskabet.

For at kunne fungere kræver det, at webbutikkerne har en aftale med postnord om opbevaring af varerne, ligesom det må forventes, at det CMS, webbutikkerne benytter, skal kunne understøtte lager-information fra PostNord.