Teledata må igen snart anvendes i retten

Fra lørdag den 19. oktober må teledata bruges i straffesager igen.

Den omfattende teledata-sag kan være ved at nå en afslutning, efter rigsadvokaten i august valgte at sætte brug af teledata i straffesager på pause. Dette har betydet, at mange retssager er blevet udsat, og mindst 36 personer er blevet løsladt fra varetægtsfængsling.

Pausen er slut den 19. oktober, og der indføres nye retningslinjer, som skal sikre, at teledata bruges korrekt  i fremtidige straffesager. 

I pausen er der blevet lavet en ekstern undersøgelse af politiets brug af teledata. Ud fra dette har man lavet nogle punkter, som politiet, anklagere, forsvarere og dommere fremover skal være opmærksom på, når man bruger teledata i straffesager.

Ifølge anklagemyndigheden handler det ikke om, at teledata skal være 100 procent fejlfri, men at vi skal kende usikkerhederne og være i stand til at håndtere dem. Dette kan de nye retningslinjer hjælpe med.

Da teledata-sagen begyndte viste det sig, at en it-fejl hos politiet betød, at 10.776 sager i perioden 2012-2019 skulle gennemgås af myndighederne.

Læs også Nye alvorlige it-fejl hos politiet: Brug af teledata i straffesager sættes på pause.

I de nye retningslinjer fremgår det blandt andet, ifølge anklagemyndigheden:

– at politiet skal udvise særlig opmærksomhed ved gennemgangen, kontrollen og brugen af teledata i forhold til potentielle fejlkilder og usikkerheder,

– at det uvildige notat, der er udarbejdet om særlige opmærksomhedspunkter ved anvendelse af teledata, altid skal indgå i sagen, så det sikres, at forsvareren og retten er bekendt med de fejlkilder og usikkerheder, der kan være ved anvendelsen af de pågældende data,

– at politiet, inden straffesagen afleveres til anklagemyndigheden, skal udarbejde en rapport, der bl.a. bør beskrive den kvalitetskontrol, der er foretaget vedrørende teledata i sagen, og om der er fejlkilder og usikkerheder i teledata, som vurderes at være særligt relevante i sagen,

– at anklageren skal gennemgå kvalitetsrapporten og bl.a. overveje behovet for supplerende efterforskningsskridt,

– at anklageren skal overveje at afsætte yderligere tid til dokumentation af teledata og behandling af indsigelser mv. i retten,

– at dokumentation af teledata i vidt omfang skal basere sig på rådata,

– at de relevante dele af det uvildige notat i fornødent omfang skal dokumenteres i retten, og

– at supplerende bevisførelse, f.eks. dokumentation af masteplaceringer, afhøring af efterforskere, teleanalytikere og/eller sagkyndige vidner, skal overvejes i bl.a. de mere komplicerede sager.