mboost-dp1

AV-Comparitives.org

Undersøgelse: Størstedelen af antivirus-apps på Android fungerer ikke ordentligt

- Via TechSpot -

De fleste antivirus-apps på Android fungerer ikke efter hensigten, og flere af dem gør slet ikke noget.

AV-Comparitives har undersøgt 250 antivirus-apps på Android ved at udsætte dem for 2.000 af det mest almindelige Android-malware.

Testen var med vilje lavet til at være nem, hvorfor de rigtige antivirus-apps kunne klare 100 % af den pågældende malware, men størstedelen af de testede apps klarede det noget dårligere.

Kun 50 ud af de 250 apps kunne klare over 90 % af den malware, de blev udsat for.

Samtidig var der kun 80 apps, der blokerede mere end 30 procent af den malware, som de blev udsat for.

Undersøgelsen afslører desuden at nogle af de såkaldte antivirus-apps overhovedet ikke scanner efter malware.

I stedet markerer appen bare apps som mistænkelige, hvis ikke de findes på en præ-defineret liste.

Samtidig når telefonen ‘scannes’ med disse apps, bestemmes varigheden af scanningen udelukkende ud fra, hvor mange apps, man har installeret på telefonen – den scanner i virkeligheden ikke.

For at undgå den slags falske antivirus-apps anbefaler AV-Comparitives, at man holder sig til kendte navne som Avast, AVG, Avira, Bullguard, F-Secure, Kaspersky Lab, McAfee og Trend Micro.

Hele listen med sikre og usikre antivirus-apps kan findes her.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
19. mar. 2019 05:17
Måske man skal sætte sig ind i andres oplevelser med antivirus før man installerer... Nøjagtig som på Windows?
Gravatar #2 - Ufomekaniker
19. mar. 2019 06:48
Jeg er lidt forvirret her. Siges der ikke at Linux, som Android er en viriant af, er meget sikker og næsten umulig at lave virus til? I så fald burde de ressurse tunge malware apps slet ikke knurre i baggrunden på ens telefon.

Er noget af sikkerheden slået fra på “Android Linux” eller gider hackere bare ikke lave vira til Linux på PC’er?

Linux er et meget sikkert system, så jeg forstår det ikke helt.
Gravatar #3 - nitt
19. mar. 2019 07:04
@#2

Tror det er en gammel skråne at der ikke kan laves virus til Linux, vira kan laves og kan ramme alt, fordelen ved linux har været at ikke særlig mange end users har haft brugt det på PC, så hvis du som "hacker" vil ødelægge noget, hvem koder du så til, de mange mange millioner som bruger Windows eller de meget få som bruger Linux?

Samme med Android som er det mest udbredte styresystem, selvfølgelig kan det blive ramt af vira, især da det er en rimlig åben platform
Gravatar #4 - ToFFo
19. mar. 2019 07:53
Det eneste antivirus jeg bruger er sund fornuft. Det har fungeret glimrende mange år og har ikke kostet mig noget som helst!
Gravatar #5 - CBM
19. mar. 2019 07:56
ToFFo (4) skrev:
Det eneste antivirus jeg bruger er sund fornuft. Det har fungeret glimrende mange år og har ikke kostet mig noget som helst!


Jeg bruger windows defender, sund fornuft og



Gravatar #6 - Ufomekaniker
19. mar. 2019 08:33
ToFFo (4) skrev:
Det eneste antivirus jeg bruger er sund fornuft. Det har fungeret glimrende mange år og har ikke kostet mig noget som helst!


Vi bruger den samme antivirus, kan jeg se.
Gravatar #7 - CBM
19. mar. 2019 08:34
Ufomekaniker (6) skrev:
ToFFo (4) skrev:
Det eneste antivirus jeg bruger er sund fornuft. Det har fungeret glimrende mange år og har ikke kostet mig noget som helst!


Vi bruger den samme antivirus, kan jeg se.

Og samme antivirus som Linus, Dr. Evil og mig
Gravatar #8 - brostenen
19. mar. 2019 11:23
#2
Det er i og for sig lidt sandt. Men der er mere til det end som så. Først har vi det med at der ikke findes ret mange virus til Linux, grundet at Windows er så udbredt som det er. Havde det været omvendt, var der nok flere virus til Linux end vi ser. Men ikke ubetinget det samme store antal som vi ser til Windows.

Hvad leder mig til pointe nummer to, som er at vanilla Linux (altså rigtig ægte Linux og dem som alle andre Linux distributioner er baseret på), er i deres tekniske opbygning, langt svære at skrive en Virus til. Plus at man jo normalt ikke kører som root. Med andre ord, så beskytter arkitekturen bedre.

Android er Linux, og så er det ikke Linux på samme tid. Nuvel, så er det baseret på Linux, og du skal Roote din enhed, før du er helt eksponeret. Android er en ekstremt medificeret udgave af Linux, men stadig så meget Linux at du stadig kører Linux. Altså både kører og ikke kører Linux på samme tid. Igen ser vi det faktum, at det er det mest benyttede der skrives mest til. Altså, at Android er mere udbredt end iOS på verdensplan.

Så ja. "Hvorfor. Troede det var Linux...." Er et simpelt spørgsmål, som har et langt svar.

Hertil kan jeg jo lægge, at selv om du kører Linux, kan du stadig smitte Windows maskiner. Koden i filerne kan jo ikke eksekveres med mindre du har Wine, men så snart filerne er kopieret til en Windows maskine, sker der ting og sager.
Gravatar #9 - kblood
19. mar. 2019 12:07
CBM (1) skrev:
Måske man skal sætte sig ind i andres oplevelser med antivirus før man installerer... Nøjagtig som på Windows?

Ja, det virker som en underlig måde at fremstille dette på. Windows har jo netop MINDST et lige så stort problem hvis man begynder at kigge på 100 forskellige anti-virus. Flere are dem kommer med sin egen virus for at bevise at de kan fjerne en virus... hvis man betaler for en licens :P

Hvis man er dum nok til at installere "Banana Virus Killer 2000" appen eller hvad de kan finde på at kalde dem uden at undersøge dem overhovedet først, så er man da selv ude om det.
Gravatar #10 - kblood
19. mar. 2019 12:08
Og ja... det som gør Linux sikkert er en blanding af at det er open source og at det ikke er populært sammenlignet med Windows. Det er også det som har beskyttet MacOS igennem mange år. Det har aldrig været specielt sikkert i sig selv, det nød bare godt af at det ikke rigtigt kunne betale sig at hacke og lave virusser til.

At Linux er open source gør så også at der er mange til at lukke de sikkerhedshuller der måske kunne komme.
Gravatar #11 - Vanvittig
19. mar. 2019 13:06
ToFFo (4) skrev:
Det eneste antivirus jeg bruger er sund fornuft. Det har fungeret glimrende mange år og har ikke kostet mig noget som helst!


Hvordan ved du, at du ikke har malware?

De gange AV-programmer har detekteret noget hos mig, har jeg ikke vidst det før.
Gravatar #12 - sirius09
19. mar. 2019 22:49
ToFFo (4) skrev:
Det eneste antivirus jeg bruger er sund fornuft. Det har fungeret glimrende mange år og har ikke kostet mig noget som helst!


Hold da kæft hvor er du dum at høre på. Jeg arbejder til dagligt med IT sikkerhed i en stor virksomhed, og når det kommer til vira, er sund fornuft IKKE nok i dag. Hvordan beskytter du dig i mod alle de usynlige trusler rundt omkring?

Jeg møder dagligt personer som dig, der tror de er så smarte, og at de har styr på deres egen sikkerhed, fordi de er naive og tro at sund fornuft er nok. Gang på gang, modbeviser jeg dem.

Sund fornuft i dag er = man anskaffer sig et antivirus program, så kom i gang, din(e) enhed(er) er inficeret!
Gravatar #13 - brostenen
21. mar. 2019 00:52
Skift til BSD Unix, installer et antivirus program, indstil din browser til at rydde sig selv for cookies, installer anti-popup program, installer en reklame blokerings plugin og herefter kan du sige at du er nogenlunde sikker. Du skal bruge to computere, den med Windows er til spil, og hvis du skal på netbank eller borger.dk, så benytter du din Unix box.

Lyder det ikke fair nok? Altså til privaten, og ikke på arbejds computeren. Men hvem i helvede bruger også sin arbejds computer til spil, netbank og porno på samme tid?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login